Ambassadørprojekt: Arrangement 1. maj 2010 i Lyngby Storcenter

28. april 2010

Nogle gange glemmer vi, at børn tæt på os har det svært. Omsorgssvigtede grønlandske børn lever ofte et hårdt liv, hvor de udsættes for ligegyldighed og svigt.

Sådanne børn vil ASF-Dansk Folkehjælps ambassadørgruppe og netværk hjælpe. De udfordrer hinanden i at samle ind til projekt ”Hjælp udsatte grønlandske børn”. Målsætningen er, at hver af de deltagende erhvervsledere indsamler minimum 50.000 kroner med et samlet resultat på 1 million kroner. Pengene skal gå til at give børnene et ugelangt ferieophold i Danmark.

En af indsamlingerne afholdes den 1. maj 2010 loppemarked i Lyngby Storcenter til fordel for udsatte grønlandske børn.

I løbet af dagen bliver der solgt nye varer, som er doneret til loppemarkedet af centrets butikker.

Kl. 12 byder Kurt Ravn velkommen, og herefter afholdes auktion med Helle Degn som auktionarius over fine varer samt unikke kunstværker fra kunstnergruppen H’arts.

Alle penge, der kommer ind på auktionen, går ubeskåret til udsatte grønlandske børn.

Initiativtager til arrangementet 1. maj er centerdirektør Torben Schwabe, som er en del af ambassadørernes netværk.

Torben Schwabe fortæller: ”I Lyngby Storcenter har vi en lang tradition for at forsøge at bidrage lidt til organisationer, der kæmper for børn, specielt udsatte børn. Hjælpen til vore små venner mod nord SKAL komme nu. Alene det at være vidende om deres situation forpligter ethvert anstændigt menneske. Derfor stiller vi op med, hvad der måtte kræves, i håbet om at vi kan gøre en forskel.”

Find din lokalafdeling



Medlemsområdet

Er du medlem, kan du logge ind på medlemsområdet her.

Medlemsnr.
Nøgle

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Email

 

Læs nyhedsbrevet (arkiv)...

© 2013 Dansk Folkehjælp - post@folkehjaelp.dk - Tlf. 70 220 230
Om feriehjælpStøt feriehjælpBliv feriesponsorKøb billet til ferieløbet