Home > Støt > Solaktie – giv et barn en god ferieoplevelse

Solaktie – giv et barn en god ferieoplevelse

Køb en solaktie, og vær med til at give socialt udsatte børn i Danmark en god ferieoplevelse

Hvorfor skal du hjælpe?
Over 200.000 børn i danske familier – især fra familier med enlige forældre – har ikke mulighed for at komme på ferie. De har ikke nogen ferieoplevelse at fortælle om, når de starter skolen igen efter sommerferien.

Du kan sammen med os gøre en forskel for disse børn.

Sådan afvikles ferierne
Vi har mange års erfaring med ferieophold for udsatte børn. Børnene er i alderen fra 7-16 år. De enkelte kommuners socialforvaltninger hjælper os med udvælgelsen af børnene på årets ferieophold.

Vi har samtidig nogle dygtige frivillige, som ulønnet tilrettelægger og gennemfører ferierne bedst muligt for børnene. Der deltager mindst 15 børn på det enkelte lejrophold.

Ferierne gennemføres i feriecentre, feriekolonier eller spejderhytter med naturskønne områder, skov og strand i nærheden.

Hvad får børnene ud af det?
Mottoet er ”gode ferieoplevelser” for børnene. De skal opleve de ting, som mere normalt stillede børn oplever i sommerferien. Samværet med andre børn, aktiviteterne (strand, sport, oplevelsesparker m.v.) og opbygning af venskaber er i fokus.

Det koster så lidt – det betyder så meget
En solaktie koster hhv. kr. 4.000 kr. (virksomhed) og kr. 250 kr.(private) pr. barn pr. år. Der kan naturligvis tegnes flere aktier. Som bevis for dit køb af en eller flere solaktier, får du tilsendt et diplom.

Beløbet, som er fradragsberettiget, opkræves én gang årligt og kan naturligvis opsiges uden varsel.

Solaktie_storKurt Ravn og Jakob Kjeldbjerg er ambassadører for Dansk Folkehjælp, og begge initiativtagere til Solaktie.