Home > Nyheder: Flot håndsrækning fra Ekstra Bladet

Flot håndsrækning fra Ekstra Bladet

18. januar 2010

ASF-Dansk Folkehjælp håber på at rigtig mange læser køber Ekstra Bladet tirsdag, avisen har nemlig bestemt at ASF-Dansk Folkehjælp får 3 kr. pr. solgt avis til organisationens arbejde på Haiti.

Søndag aften modtog ASF-Dansk Folkehjælp meddelelsen om, at Ekstra Bladet ved salg af tirsdagens avis ville donorer midler til organisationens arbejde til fordel for jordskælvsofrene på Haiti. Det er en meget vigtig og stor støtte vi hermed har fået, idet vi har en forventning om et flot tilskud til vores arbejde.

Første nødhjælpsarbejder fløjet af sted1
Netop i dag forlod den første nødhjælpsarbejder fra Dansk Folkehjælp Danmark med kursus mod Haiti, samtidig har vi flere der allerede nu i gang med at gøre klar til afrejse. Dansk Folkehjælp bestemte sig for sent fredag aften, at sætte fokus på genhusning af de familier som har mistet deres bolig under jordskælvet. Vi har fra flere tidligere jordskælvskatastrofe været aktive i forhold til akut genhusning af de familier som følge af jordskælv har mistet alt inklusive deres boliger, derfor var det helt naturligt for os at gå aktivt ind i genopbygningsarbejdet af Haiti.

Vurdering af katastrofens omfang det første
Henrik Ravn som netop har forladt Danmark vil hurtigst muligt forsøge at danne sig et overblik over katastrofens omfang, og herefter fremsende mere præcise vurderinger af hvorledes ASF-Dansk Folkehjælp kan bidrage til en hurtig genhusnings indsats. I forbindelse med Tsunamien i Sydasien, opførte ASF-Dansk Folkehjælp 600 midlertidige boliger på omkring 3 måneder.