Af Mirka Mozer, generalsekretær

Det danske demokrati har et problem. Det hævdes at være repræsentativt, men det er det ikke. Selvfølgelig er det aldrig realistisk at forvente en stemmeprocent på 100, når der er valg.

Men hvis kun 35% af en befolkningsgruppe kommer hen i stemmeboksen, er der noget helt galt.

Københavns Universitet har analyseret deltagelsen i kommunalvalget i 2021: Kun 35% af kontanthjælpsmodtagere stemte. Til sammenligning gjaldt det 68% af folk i arbejde (hvilket i øvrigt også burde være højere).

I Dansk Folkehjælp har vi sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavet en undersøgelse, der fokuserer på marginaliseringen af danskere på overførselsindkomst.

9.588 personer har deltaget i undersøgelsen, og de har alle ansøgt om økonomisk hjælp hos Dansk Folkehjælp. Heraf har de 5.879 af deltagerne modtaget julehjælp i december 2024.

Undersøgelsen giver os en bedre forståelse af, hvorfor valgdeltagelsen blandt nogle af Danmarks mest udsatte mennesker er så lav: Kun 25% af julehjælpsmodtagerne føler sig nemlig som en vigtig del af samfundet.

Ifølge undersøgelsen er der en tæt sammenhæng mellem hvor lang tid, man har modtaget overførselsindkomst, og hvor vigtig en del af samfundet, man føler sig. Et flertal af respondenterne – 53% – føler desuden, at der generelt i samfundet er fordomme mod folk, der modtager offentlige ydelser.

Mere end hver tredje har selv oplevet at blive mødt med sådanne fordomme, og 46% oplever, at andre danskere enten har slet ingen eller kun en ringe grad af forståelse for udfordringerne ved at leve i økonomisk fattigdom.

Desuden hersker der i vores samfund en politisk diskurs, som gennem mange år har sat lighedstegn mellem at have et arbejde og være værdifuld. Som en førtidspensionist fortæller i en uddybende besvarelse i undersøgelsen:

”Jeg oplever, at man kun har værdi, når man kan arbejde. Kan du ikke, så er man ikke interessant som menneske og nærmest en byrde for samfundet.”

I Dansk Folkehjælp har vi et indgående kendskab til de forhold, der kendetegner livet for mennesker på overførselsindkomst. Økonomien er nemlig kun ét aspekt. Hertil kommer ofte udfordringer med sygdom, vanskelige familieforhold og social isolation – sidstnævnte blandt andet forårsaget af det øvrige samfunds stigmatisering.

Hvis man har en svag tilknytning til det samfundsmæssige fællesskab, og al éns energi bliver brugt på at få hverdagen til at hænge sammen, så er det ret åbenlyst, at det kan knibe med overskuddet til virkelig at sætte sig ind i et kommunalvalg.

Hvis man samtidig oplever, at ingen i omgangskredsen stemmer, og hvis man kommer fra en familie, hvor mor og far heller aldrig har stemt, så bliver det den nemme og oplagte løsning at springe valget helt over.

Men hvis et valg skal være en demokratisk festdag, så giver det ingen mening, at en stor del af gæsterne ikke føler sig velkomne og slet ikke dukker op til festen.

Løsningen er for alt i verden ikke udskamning af personer på overførselsindkomst, der ikke kommer hen til stemmeboksen.

Derimod er løsningen at forstå, hvad der afholder dem fra at stemme – og på baggrund heraf iværksætte de initiativer, der kan styrke valgdeltagelsen.

På den lange bane handler det om oplysningskampagner. Skoleprojekter om demokrati. En øget tilgængelighed til valgstederne og en indsats, der sikrer, at alle ved, hvordan de i praksis afgiver deres stemme.

Her og nu, med det næste valg lige om hjørnet, handler det om at nå ud til borgerne dér, hvor de befinder sig. Via boligorganisationer, lokale netværk og foreninger. Derudover skal de 35% af kontanthjælpsmodtagerne, der stemmer, tilskyndes at tale højt om det – og til at tage deres medborgere under armen. For valgdeltagelse smitter socialt.

Frem for alt skal vi dog insistere på en diskursændring – både på Christiansborg og hjemme i stuerne – som kan stoppe udskamningen af udsatte medborgere. Lad os blive enige om, at alle mennesker er lige meget værd og derfor fortjener den samme politiske repræsentation. Ellers får vi aldrig et demokrati, der for alvor er repræsentativt.

Vi snakker meget om ligestilling mellem kønnene. Det er af det gode. Tiden er inde til, at vi snakker lige så meget om ligeværd mellem rig og fattig.