Mange familier beder om hjælp
24. november 2011
PRESSENOTE NOVEMBER 2011
Dansk Folkehjælp forventer nu en fordobling i antallet af ansøgere til Julehjælp. Indtil nu har Dansk Folkehjælp modtaget cirka 5.000 godkendte ansøgninger og forventer minimum at modtage yderligere 2.000 frem mod deadline 1. december.
Presset vokser på fattige familier
Når Dansk Folkehjælp igen i år oplever en fordobling i antallet af ansøgere til organisationens Julehjælp, skyldes det ifølge generalsekretær, Klaus Nørlem, at flere familier er presset ud i en uholdbar økonomisk situation, og at mange af de familier, der tidligere har modtaget Julehjælp, fortsat har brug for hjælp.
”Allerede i sommer oplevede vi en massiv stigning i antallet af familier, der søgte om Feriehjælp, og derfor forberedte vi os på, at behovet for Julehjælp også ville være massivt i år. Men nu hvor vi nærmer os deadline for ansøgninger til Julehjælp, står det klart, at antallet af ansøgninger, vi har modtaget, overstiger alle forventninger. Presset vokser på fattige familier, hvor forældrene står uden for arbejdsmarkedet, og hvor familierne ofte har levet i langvarig fattigdom”.
Dansk Folkehjælps Julehjælp til fattige familier har en værdi af 1.500 kroner. Julehjælpen består af en kolonialvarekurv til en værdi af 500 kroner fra Netto, et gavekort på 500 kroner til en legetøjskæde og et gavekort på 500 kroner til SPORT-MASTER.
Ekstra Bladet og Dansk Folkehjælp er samarbejdspartnere på Julehjælp 2011. Læs mere om Julehjælpsindsamlingen på her.
Med venlig hilsen
Dansk Folkehjælp
| Fakta om Dansk Folkehjælps Julehjælp: Henvendelser om Julehjælp 2010 = 6.200 Uddelte julepakker: Indsamlede beløb: |
