Home > Organisation > Ambassadører > Christian Bitz

Christian Bitz

Forfatter og fast ernæringsekspert på TV2’s Go’morgen Danmark, Christian Bitz, er ny ambassadør for Dansk Folkehjælp.

Han vil bruge sit ambassadørskab til at støtte op om Dansk Folkehjælps sociale arbejde i Danmark.

Især vil han med sit brændende sociale engagement og viden om ernæring arbejde for, at socialt udsatte familier på trods af deres vilkår og manglende økonomiske midler kan få redskaber til at leve et liv, hvor sund kost indgår som en naturlig del.

”Dansk Folkehjælp arbejder seriøst på at give socialt udsatte børn og voksne nogle gode oplevelser og relationer gennem initiativer som Feriehjælp. En indsats, som også styrker dem i dagligdagen bagefter. Jeg ønsker at supplere denne indsats og hjælpe disse børn og voksne til en bedre livsstil, hvor små sunde vaneskift i form af realistiske ændringer i bl.a. maden, der hverken er dyre, besværlige eller smager grimt, kan gøre en forskel for den enkelte.” udtaler Christian Bitz.

Klik på billedet og se og hør Christian Bitz udtale sig om sit engagement.
Interviewet er til Rejsemagasinet på DK4 i forbindelse med Ferie & Fritid i Bella 2012.