Home > Organisation > Ambassadører > Christian Have

Christian Have

Direktør for Have PR & Kommunikation

Christian Have udtaler: ”Jeg fik en henvendelse fra Dansk Folkehjælps ambassadørgruppe om at støtte op om organisationens arbejde. Jeg havde igennem længere tid haft et personligt ønske om at bidrage til det humanitære arbejde, og det føler jeg bedst kan gøre dette ved at give til dem, som herhjemme og i udlandet har det svært i dagligdagen”, udtaler direktør for Have PR & Kommunikation, Christian Have. ”Når jeg har valgt Dansk Folkehjælp som den organisation, jeg ønsker at repræsentere, så er det fordi organisationens sociale arbejde i Danmark har appelleret meget til mig, og fordi jeg ser nogle muligheder for at bakke organisationens arbejde op”.

”Jeg har et ønske om at blive direkte involveret i det frivillige sociale arbejde, hvor jeg med baggrund i mine erfaringer især ønsker at understøtte organisationens sociale arbejde, som sker til fordel for børn og unge, eksempelvis de tilbud som Dansk Folkehjælp har omkring gennemførelse af ferieophold rundt om i Danmark for enlige forsørgere med børn, som lever under fattigdomsgrænsen”.

”Herudover ønsker jeg med baggrund i mit professionelle virke, at bidrage til en synliggørelse af Dansk Folkehjælp. Det er min vurdering, at organisationen kan udvikle deres kommunikation og informationsarbejde i de kommende år, et område som jeg vil være direkte involveret i”.