Ernst Trillingsgaard
Direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center
Ernst Trillingsgaard udtaler: ”Jeg har ved flere lejligheder fået indblik i de aktiviteter, som via frivillige gennemføres af Dansk Folkehjælp. Det har gang på gang imponeret mig, hvordan organisationen formår at sætte fokus på udsatte grupper igennem deres arbejde i Danmark. – Og det er netop organisationens arbejde inden for den sociale sektor, som tiltaler mig mest. Det er derfor mit ønske igennem organisationens ambassadørgruppe at bidrage til, at Dansk Folkehjælp med et øget fokus og større økonomisk opbakning kan give organisationens sociale tilbud til en endnu større målgruppe i fremtiden, end den, vi kender i dag. Jeg ved fra organisationens ledelse, at netop det sociale arbejde igen i 2007 øges markant”.
