Tidligere udviklingsminister Helle Degn udtaler: ”Jeg glæder mig til at ”give en hånd med” i Dansk Folkehjælps nationale og internationale arbejde, som jeg har fulgt gennem mange år.
Igennem mit politiske virke er jeg ofte kommet tæt på udsatte befolkningsgrupper i og udenfor Danmark. Som goodwill ambassadør for Dansk Folkehjælp, har jeg mulighed for at medvirke i den indsats organisationen gennemfører for en række forskellige målgrupper.
Dansk Folkehjælp har igennem de seneste år udviklet en ny ambitiøs organisationsstrategi, og en række ny handlingsplaner for bl.a. det internationale område. Som ambassadør for Dansk Folkehjælp vil jeg støtte og bidrage til implementeringen af de nye handlingsplaner.”










