Kurt Ravn
Sanger og skuespiller
Kurt Ravn udtaler: “Jeg har længe haft et ønske om at engagere mig humanitært arbejde, og da jeg i forbindelse med en velgørenhedskoncert i Kolding lærte organisationen at kende, faldt mit valg på Dansk Folkehjælp. Organisationen udfører et stort, frivilligt, humanitært og socialt arbejde i Danmark, og samtidig har den et stort internationalt hjælpearbejde i gang i en række af verdens brændpunkter. Den indsats, som Dansk Folkehjælp udførte i forbindelse med flodbølgen i Asien gjorde et stort indtryk på mig – en katastrofe, som min kone Anette og jeg begge blev berørt af.
I arbejdet som ambassadør vil mit fokus især være rettet mod udsatte og socialt belastede børn i Danmark og Grønland. Med Dansk Folkehjælps initiativ i 2009 til at gøre en ekstra indsats for de grønlandske børn gennem ambassadørprojekt Hjælp udsatte grønlandske børn, var det naturligt for mig at engagere mig i dette.
