Mai-Britt Vingsøe Andersen
TV-vært på TV3
Mai-Britt Vingsøe udtaler: ”Jeg har sagt ja til at være goodwill ambassadør for Dansk Folkehjælp, fordi jeg gerne vil være med til at gøre en forskel. Jeg har siden 2004 været vært på TV3´s boligprogram ”Fra skrot til Slot”, men de to sidste år har det koncept ændret sig fra “bare” at give almindelige mennesker en håndsrækning i smag og indretning til at give mennesker, der har været ramt af traumer, sygdom, dødsfald og andre kriser en hjælp til at komme videre i deres liv. Og det giver en utrolig dejlig fornemmelse at hjælpe nogen, som i den grad har brug for det, og at være en del af et team, som gør en forskel.
Dansk Folkehjælp er om nogen med til at gøre en forskel. Både ude i verden, men også herhjemme, hvor der desværre er mange flere socialt belastede familier og forsømte børn, end jeg egentlig kan lide at tænke på. Derfor er det en stor ære og et privilegium at blive goodwill ambassadør for Dansk Folkehjælp”.
