Hjælp gennem 100 år
Historien om arbejdersamariterne i Danmark er historien om et stort antal mennesker, der altid har været klar til at hjælpe, hvor der opstod nød eller ulykker.
Mennesker, der lagde vægt på, at andre mennesker vedkom dem. Mennesker, der ville hjælpe andre, blot fordi det er en rigtig ting at gøre. Mennesker, der gjorde en forskel – og også i dag mennesker, der gør en forskel.
Historien om arbejdersamariterne er også historien om nogle opgaver, som alle synes var og er ganske fornuftige at løse, men som mange blot venter på bliver løst af andre. Derfor er det en god historie.

