Projekt Bedste Ven: Seniorer efterlyses på Bornholm
28. april 2010
Hen mod slutningen af marts har Holger Nielsen, formand for LO Faglige Seniorer på Bornholm, kun et par personer i seniorklassen på hånden, der er interesseret i at være ”Bedste Ven” for et barn på øen. Det ærgrer Holger Nielsen, for han ser det som alle tiders mulighed for at gøre noget godt for et barn og samtidig selv få noget ud af det på det menneskelige plan.
Der skal gerne være nogen
”Bedste Ven”-projektet startede i januar og køres på Sjælland, i hovedstadsregionen og på Bornholm af ASF-Dansk Folkehjælp. Der er bevilget knapt syv millioner kroner fra ministerielle Satspuljemidler til det fireårige projekt i denne del af landet. Der er tale om frivilligt, ulønnet arbejde – men man får udgifter til aktiviteter og transport dækket i et almindeligt omfang.
Ideen er, at friske efterlønnere og pensionister med god tid og overskud går ind og er voksenkontakt for et barn eller en ung, der anses for at høre til en udsat og sårbar gruppe. Men for at det skal kunne lade sig gøre, skal der også gerne være en gruppe ”Bedste Venner” at matche barnet med, så derfor efterlyser Holger Nielsen, at flere end de to seniorer, han har på hånden som interesserede, melder sig på banen.
”Det handler om at bruge nogle timer et par gange om måneden sammen med barnet, eller hvor meget tid man nu selv ønsker at lægge i det,” understreger han. ”Og man kan naturligvis stoppe igen, hvis man ikke synes, det går efter forventning. Men det skal selvfølgelig ske på en ordentlig måde. Man må ikke skuffe barnet, det er vigtigt. Det her er børn, som måske har oplevet andre svigt, og det skal ikke ske igen. Barnet skal tages alvorligt.”
Det rigtige match
Holger Nielsen peger på, at der vil blive gjort meget ud af at matche barn og voksen rigtigt. ”Det er vigtigt, at barn og voksen passer sammen og er på bølgelængde. Viser det sig så senere, at det ikke fungerer, finder vi på noget nyt. Det vigtigste er, at børnene ikke bliver skuffet. Seniorerne kommer på et forkursus, og opstår der problemer, som man ikke selv kan løse, er koordinatoren der altid til at hjælpe. Jeg står også hele tiden til rådighed.”
Han skyder på, at der går et halvt år med forberedelser, før projektet kører på skinner. ”Jeg synes, det er så spændende, at jeg vil blive skuffet, hvis der ikke er flere, der melder sig. Og man har i hvert fald ikke bundet sig til noget ved at kontakte til mig for at høre nærmere. ”
