Vind en million – og støt børnenes jul
10. december 2009
Firmaet bag ’EkstraBingo’ lader spillernes ’tab’ på 3 dage i december gå til ’Julehjælp 2009’.
Julen er hjerternes- og børnenes fest, men for nogle børn er virkeligheden ikke helt så enkel. De er nemlig børn af forældre, der lever under fattigdomsgrænsen, og det betyder at forældrene har mere end svært ved at få pengene til at række til gaver og julegodter.
Ekstra Bladet og ASF Dansk Folkehjælp samler som bekendt ind til ’Julehjælp 2009’ hvor såvel private som virksomheder hjælper os med bidrag. En af disse virksomheder er firmaet bag ’EkstraBingo’ der lader spillernes ’tab’ på 3 dage i december gå til ’Julehjælp 2009’.
Klik her: Næste omgang ’velgørenhedsbingo’ til fordel for ’Julehjælp 2009’ spilles i dag.
Så ikke nok med at du kan spille og selv være heldig med at vinde en præmie, ja så støtter du samtidig den gode sag
Klaus Nørlem , generalsekretær for ASF Dansk Folkehjælp siger:
- vi er utrolig glade for den støtte og opbakning vi får, for antallet af ansøgere i år er mere end fordoblet. Så hver en krone vi får ind er med til at gøre en forskel for fattige familier og deres børn.
