Forside > Nyheder > Et rekordantal ventes at søge julehjælp. Organisationer frygter, at debat om dovenskab har gjort giverne påholdne

Et rekordantal ventes at søge julehjælp. Organisationer frygter, at debat om dovenskab har gjort giverne påholdne

Nogle familier fejrer jul med en overflod af gaver, lækker mad og højt humør. Andre familier har ikke penge til at fejre en traditionel dansk jul, som ofte er et dyrt bekendtskab. Disse familier kan søge julehjælp, hvilket rigtig mange allerede har gjort. Men det forgangne års fattigdomsdebat udfordrer indsamlingerne, siger flere organisationer.

”Jeg tør godt sige, at vi får endnu flere ansøgninger end sidste år, hvor vi fik et rekord-antal ansøgninger,” siger Lars Lydholm, direktør for Frelsens Hær.

Dens rekordantal er indtil videre 8000 ansøgninger.

Og Klaus Nørlem fra Dansk Folkehjælp fortæller, at organisationen har fået 30 procent flere ansøgninger end sidste år, hvis man medregner de ansøgninger, som må frasorteres grundet skærpede ansøgningskrav i år. Midt i november havde Dansk Folkehjælp modtaget 5000 ansøgninger.

Annonce

Indsamlingerne står ret stille indtil videre, hvis man kigger på de private bidrag, der er blevet givet til Frelsens Hær, Dansk Folkehjælp og Børnenes Kontor. Det er ikke usædvanligt, da folk oftest donerer penge i december. Men direktørerne advarer om
En nyere Megafon-måling har vist, at 350.000 danskere ikke synes, der findes fattigdom i Danmark. Undersøgelser har også vist, at hver femte dansker har ændret holdning til fattigdom siden sagen om ”Carina” rasede i medierne sidste jul. Det bekymrer Lars Lydholm., at mediernes beretninger om dovne folk på offentlig forsørgelse kan medvirke til, at danskerne beholder pengene i egen lomme.

”Sidste års debat med udgangspunkt i ’Carina’-sagen gjorde det vanskeligt at samle ind. Derfor er jeg meget spændt på, hvordan det går i år. Sidste år fik vi et rekord-antal ansøgninger – samtidig med at man diskuterede, om disse fattige mennesker overhovedet eksisterer. Hvert år spiller Frelsens Hær julemusik på Strøget. Og jeg oplevede sidste år, at folk gik forbi og sagde: ’Vi giver ikke penge, for der er alligevel ingen fattige i Danmark’. Det har jeg aldrig oplevet før. Det bliver spændende at se, om den kynisme har hængt ved,” siger direktøren.

Rainar Lenze, direktør for Børnenes Kontor, deler den bekymring.

”Sidste år kunne vi direkte mærke, at den famøse ’Carina’-sag kørte i medierne. Det gik ud over indbetalingerne, hvor det stod sløjt til i hele december,” siger Rainar Lenze.

Samme frygt gør sig gældende hos Dansk Folkehjælp.

”Vi har en økonomisk krise, det må vi se i øjnene. Selvfølgelig kan man forvente, at det får nogle til at sige, de har mindre at give til andre i julen. Men vi frygter også, at nogle danskere vil vende julehjælpen ryggen, fordi de ikke mener, at der findes fattige folk i Danmark,” siger Klaus Nørlem.

Bent Greve, velfærdsforsker ved Roskilde Universitet, pointerer, at folk også har været mere påpasselige i forhold til eget forbrug. Men han vil ikke decideret afvise en sammenhæng mellem fattigdomsdebatten og påholdenheden.

”Jeg kan ikke afvise, at nogle mener, at de fattige ikke er tilstrækkeligt værdigt trængende. I lige så høj grad tror jeg, at folk mener, at julehjælp er det offentliges opgave, da man i forvejen finansierer velfærdsstaten i form af skatter,” siger Bent Greve.

En anden velfærdsforsker, Jon Kvist fra Syddansk Universitet, deler den opfattelse. Og siger supplerende:

”Man kunne godt forestille sig, at fattigdomsdebatten har givet et figenblad, folk kan gemme sig bag. Måske havde man i forvejen ikke lyst til at betale, og nu kan man give en grund, der opfattes som legitim,” siger Jon Kvist.

Kilde: Kristeligt Dagblad