Forside > Nyheder > Vi er rige på kærlighed

Vi er rige på kærlighed

Her er overskud til at hjælpe andre, Dorte og hendes drenge har ikke mange penge til hverken hverdag eller højtid, men vil gerne bidrage til, at andre familier får en god jul. Dorte er nemlig på alle måder en rigtig fighter, som helst vil tro på det bedste i mennesker.

– En ny far? Det har vi vist ikke råd til, mener Patrick på otte år og ryster beklagende på hovedet. Han er en dreng, der meget tidligt har lært, at der ikke er penge nok til både mad og tøj og samtidig alt det flotte Lego, en dreng drømmer om.

Hvis man spørger Patrick og hans lillebror, Niclas, på fem år, om de er fattige, så ville drengene alligevel ikke forstå spørgsmålet.

De har jo deres mor og deres mormor og familie, der elsker dem, og snart er det jul, så hvad er der at være ked af? Deres mor, Dorte Larsen i Rødby, bruger mange kneb og spareråd for at få pengene til at slå til – og hun har for længst bidt stoltheden i sig, når hun har bedt om hjælp til at holde sommerferie og til at holde jul. Drengene taler stadig om den fantastiske ferie i Lalandia, de fik igennem Dansk Folkehjælp , og Dorte husker stadig sidste jul, hvor pakken fra samme sted gjorde aftenen til at komme igennem – og netop derfor har hun fået sig et frivilligt job, der godt nok ikke giver penge, men til gengæld hjælper hun andre.

– Drengene og jeg samler ind til Dansk Folkehjælp , så andre børnefamilier kan få en god jul, ligesom vi fik. Vi er mange, der har svært ved at klare os, og så er det fantastisk at få en pakke til jul eller en ferie, eller hvad pengene nu kan gå til. Samtidig har jeg opdaget, at almindelige mennesker faktisk rigtig gerne vil hjælpe andre, siger Dorte.

Kæmper for fremtiden
Hvem kan også sige nej, når der står to små drenge og undskylder ulejligheden, mens de beder om et bidrag. Ikke ret mange, åbenbart, for Dorte og drengene samlede 3.500 kr. ind på et par uger, og de fortsætter indsamlingen lige indtil jul, for der er mange, der har brug for hjælp op til den kommende højtid – også selv om det er svært at bede om hjælp.

– Der var så meget, jeg selv gerne ville give mine drenge.

Det kan bare ikke lade sig gøre, når man er på kontanthjælp. De penge, jeg kan spare op, går til nyt tøj og nye sko, når drengene har brug for det. De er begge i voksealderen, så vi kan heller ikke spare på madbudgettet.

Alligevel er jeg jo rig. Jeg har drengene, og jeg vil kæmpe for, at de får en god og lys fremtid.

Om nogen kender Dorte til at kæmpe. Hun er en kvinde, der helst vil tro på det bedste i mennesket – og det har hun betalt prisen for. De sidste tre år har hun været alene med drengene, men før den tid var der en mand, hun holdt af og troede på. Desværre viste det sig, at han var voldelig. Så voldelig, at Dorte den dag i dag må leve med nakkesmerter og svimmelhed.

Og måske værre endnu: Drengene må leve med billedet af en mand, der slog deres mor.

Dorte var stærkere, end hun selv troede. Hun og drengene valgte at leve for sig selv – men indeni har hun alligevel stadig et håb.
– Jeg elskede min far meget, meget højt. Han døde desværre, da jeg var helt ung, men han sagde altid til mig, at han havde fundet lykken med min mor sent i livet, og sådan ville det også gå for mig – jeg skulle bare have tålmodighed, så ville den rigtige mand dukke op. Nu venter drengene og jeg på den helt rigtige.

Vil gerne i job
Imens kan tiden jo så bruges til noget fornuftigt. Drengene går i børnehave og skole, Dorte har haft lidt arbejde som pædagogmedhjælper, og snart skal hun i arbejdsprøvning, så man kan finde ud af, hvor meget hun kan klare at arbejde på trods af sine skader.

– Da jeg gik ud af skolen efter 10. klasse, ville jeg gerne have haft en uddannelse som pædagog, men det blev ikke til noget. I stedet kom jeg på fabrik, men efter at børnene blev født, blev jeg arbejdsløs.

Vi har ikke så mange muligheder hernede på Lolland-Falster, så det er rigtig svært at finde arbejde. Nu er jeg begyndt at gå hos en kiropraktor, der forhåbentlig kan fjerne mine smerter i nakken, og så håber jeg på at kunne komme i job – bare nogle timer hver dag, for jeg kunne godt tænke mig noget mere end at gå hjemme hver dag, siger Dorte.

Dorte stiller ikke store krav til livet. Højeste luksus ville være en sofa, der ikke var brugt, eller en middag på restaurant for hende og drengene. For Patrick og Niclas er det allerbedste selvfølgelig julen, som kommer lige om lidt, for her har Patrick nemlig en meget vigtig rolle.

– Vi holder jul hos mormor og morfar Frode. Så er det mig, der skal bære de store julekasser med julepynt og nisser ned fra loftet, for det kan morfar ikke klare længere, siger Patrick.

Bagefter hjælper drengene med at pynte op hos mormor, ligesom de gerne giver et nap med, når der skal bages småkager. Selve juleaften holder de også sammen med mormor og hendes mand. Dorte og hendes familie holder sammen – heldigvis.

– Min mor og hendes mand hjælper så meget, de kan: De giver gerne aftensmad, forærer mig nyt tøj til jul og fødselsdage, og drengene elsker dem. Derfor er vi jo egentlig ikke fattige, vi har bare ikke så mange penge, og det er noget helt andet, siger Dorte.

Dorte og drengene samler ind til Dansk Folkehjælp.

Se Dorte i TV2 Go’ morgen Danmark på lørdag d. 8. december 2012

Kilde: Familie Journalen