Forside » Nyheder » Genbrugsbutikkernes far Herluf Andersen er død

Genbrugsbutikkernes far Herluf Andersen er død

Den visionære ildsjæl og de danske genbrugsbutikkers far, pastor emeritus Herluf Andersen, døde i går, 80 år gammel.

Da Herluf Andersen i 1972 åbnede Danmarks første genbrugsbutik i Århus, blev han foregangsmand for den nu 40 år gamle danske tradition for at drive genbrugsbutikker, hvis overskud går til nødhjælps- og udviklingsarbejde i Asien, Afrika, Latinamerika.

Siden etablerede Herluf Andersen, sammen med sin hustru Ruth omkring 80 af Folkekirkens Nødhjælps nu 124 genbrugsbutikker landet over.

Genbrugsbutikkerne har siden 1972 og indtil i dag skabt et overskud på 484,8 millioner kroner til verdens fattigste.

Æret være Herluf Andersens minde.

Læs hele historien om Herluf og Ruth Andersens pionerarbejde: Genbrug i blodet

Kilde: Folkekirkens Nødhjælp
Foto: Niels Ove Skovbo