Skip to content

Fattigdom: 200.000 fattige er pist væk

Indtil Socialminister Karen Hækkerup i dag fastlagde Danmarks nye fattigdomsgrænse, har debatten bølget frem og tilbage om grænsen skulle være 50 eller 60% af medianindkomsten. I EU anvendes primært med en fattigdomsgrænse 60%.

– Det er glædeligt, at der er fastlagt en grænse, så vi kan komme videre. Men det er stærkt bekymrende, at der med et pennestrøg er fjernet mere end 200.000 fattige i Danmark, mener Klaus Nørlem, generalsekretær i Dansk Folkehjælp.

Først forsvandt der en stor gruppe med lave indkomster ved, at grænsen blev fastsat til 50% i stedet for 60%. Det betyder også at det er sværere at sammenligne omfanget af fattigdom i Danmark med det øvrige Europa. Mellemregningen – antallet af fattige, der har en overførselsindkomst på under 50% af medianen, udgør ca. 242.000 (Arbejderbevægelsens Erhvervsråd). Men så er der igen forsvundet en stor gruppe fattige, for der er indført yderligere et krav, for at blive talt med som fattig, eksakt at man skal have været fattig i mere end 3 år. Det betyder, at der er ca. 105.000 personer tilbage. (AE). Dette uagtet at regeringens ekspertudvalg om fattigdom netop har peget på, at selvom det sammenlignet med det øvrige Europa heldigvis er svært at blive fattig i Danmark, så er det meget svært at komme ud af fattigdommen igen. Har fælden først klappet, sidder man i den. Derfor er det problematisk, at man skal være fattig så lang tid, for at tælle med i Danmarks nye fattigdomsgrænse.

– Dansk Folkehjælp er bekymret for, at de mange, som i den kommende tid overgår fra dagpenge til kontanthjælp ikke tælles med før efter tre år. Spørgsmålet er om den stigning i antallet af fattige, som fx AE-Rådet har påpeget de sidste år, også med et strøg fjernes, således at Danmark på et skrøbeligt grundlag kan profilere sig af et lavt antal fattige i Danmark, men samtidig et tal, som slet ikke modsvarer virkeligheden. Det slører billedet fuldstændigt.

Når forskere har peget på, at 7 ud af 10 børn, hvis forældre er på overførselsindkomst, selv fåret voksenliv på overførelsesindkomst, og når uddannelsesfrekvensen er langt lavere blandt unge i denne gruppe og de fattigste børn, ligger unge og familier nederst i folkesundheden. Det er en stor omkostning ikke alene for de mennesker som rammes, men for samfundet som helhed, udtaler Klaus Nørlem.

Endelig trækker regeringen også de studerende ud af regnestykket, hvorved antallet af fattige lander på historisk lave 42.200 personer, når medianen er på 103.200 kr. (105.423 kr. i AE-Rådets analyse).

Alt i alt er Dansk Folkehjælp bekymret for denne talmagi, ikke alene set i lyset af situationen her og nu, men en reel bekymring for det danske samfund på lang sigt, hvis det ikke lykkedes at få vendt den negative økonomiske udvikling, siger Klaus Nørlem.

Relativ fattigdom rammer især børn og familier med enlige forsørgere.
Igen og igen har forskere herhjemme (fx Finn Kenneth Hansen og Henning Hansen, CASA 2013) peget på, at fattige familier og familier i de nederste lavindkomstgrupper oplever en række afsavn i forhold til det, de fleste danskere oplever, er almindelig levestandard i Danmark. Alle familier med lavt rådighedsbeløb oplever til forskel fra andre en række afsavn. Det betyder fx at børnene ikke kan deltage i fritidsaktiviteter, at der i perioder ikke er råd til frugt og grønt, at man ikke har råd til en computer eller internet. Forhold som ikke kan betegnes som absolut fattigdom, men som er afgørende, for at få gode kort på hånden til at bryde ud af fattigdomsspiralen og klare sig godt i det danske samfund.

Overordnet set, er vi i Dansk Folkehjælp bekymrede for, at den store gruppe fattige, som Socialministeren har fejet under tæppet bliver glemt af de politiske beslutningstagere. Det er nødvendigt at vende udviklingen med en håndholdt indsats baseret på den enkelte families situation. Derved kan vi knække den sociale kode, siger Klaus Nørlem.

Alt i alt ser Dansk Folkehjælp positivt på Karen Hækkerups tilsagn om at se nærmere på de afsavn og risikofaktorer der knytter sig til relativ fattigdom, men vi fastholder, at alle, der hører med i gruppen af mennesker i absolut fattigdom tæller, for at indsatsen rammer de rigtige.

Danmark har i dag fået en fattigdomsgrænse efter mange års debat og usikkerhed, som ofte har forplumret debatten og indsatsen mod fattigdom herhjemme. Med en anerkendt fattigdomsgrænse tager vi trods alt vigtige skridt i den rigtige retning.