Forside » Nyheder » Genbrugsbutik slår dørene op i Odense

Genbrugsbutik slår dørene op i Odense

Tirsdag den 2. september 2014 genåbner Dansk Folkehjælp genbrugsbutikken i Odense i nye lokaler. Genbrugsbutikkerne i Dansk Folkehjælp bliver bestyret af frivillige og overskuddet går til sociale aktiviteter gennem Dansk Folkehjælp både lokalt, regionalt og nationalt.

Gennem længere tid har Dansk Folkehjælps lokalafdeling i Odense arbejdet for at finde nye og bedre egnede lokaler til genbrugsbutikken, hvor én af de store ønsker var forbedring af beliggenhed og parkeringsforhold.

Det ønske er nu gået i opfyldelse, og tirsdag den 2. september 2014 genåbner genbrugsbutikken i Odense på adressen Odensevej 18F. De frivillige kræfter i lokalafdelingen knoklet med at få lokalerne klar til åbning, og det er et flot resultat som nu står klar til at blive taget i brug til gavn for lokalområdet.

Win-win situation for alle
Genbrugstøj præger i stigende grad moden og bybilledet i mange byer i Danmark, og det samme gør desværre socialt udsatte befolkningsgrupper i en lang række byer og områder landet over. Dansk Folkehjælps genbrugsbutikker rundt om i Danmark, sælger billigt genbrugstøj til gavn for socialt udsatte personer, der sjældent har råd til at købe tøj og modebevidste forbrugere, der er på jagt efter unikke beklædningsdele.

Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem udtaler: ”Vi prøver at slå tre fluer med ét smæk; i stedet for at smide tøjet ud kan danskerne aflevere deres brugte tøj hos os, dels kan vi rejse midler til at hjælpe socialt udsatte og andre endnu mere, end vi gør nu lokalt, regionalt og nationalt, og dels får socialt udsatte bedre råd til at købe tøj. På den måde kan man sige, at socialt udsatte og andre udsatte befolkningsgrupper kan støtte sig selv ved at købe genbrugstøj hos os.

Og helt overordnet er det en win-win-situation for os alle. Som landsdækkende organisation i Danmark sender vi hver sommer mange familier og børn på ferie med vores Feriehjælp, og vi er også på banen, når der til jul uddeles Julehjælp til fattige børnefamilier i Danmark.

GEN-åbningsreception tirsdag den 2. september 2014 kl. 10.00
Dansk Folkehjælps genbrugsbutik i Odense, Odensevej 18F afholder åbningsreception tirsdag den 2. september kl. 10.00, hvor alle såvel nye som ”gamle” kunder, frivillige og samarbejdspartnere er velkommen til at besøge butikken. Vi glæder os til at se alle, der vil være med til at markere genåbningen af butikken i Odense.

For interviews og yderligere oplysninger: 
Generalsekretær Klaus Nørlem // Dansk Folkehjælp // Telefon 70 220 230
Kirsten Lindstrøm // Daglig leder af Dansk Folkehjælps genbrugsbutik i Odense // Telefon 21 47 51 20