Forside > Nyheder > Manglende førstehjælp på skoleskemaet

Manglende førstehjælp på skoleskemaet

Mange skoler rundt om i landet bryder loven, når de i vid udstrækning ignorerer den lovpligtige undervisning i førstehjælp.

Førstehjælp redder hver eneste dag liv. Derfor skal skoleelever have grundlæggende færdigheder i livreddende førstehjælp, når de går ud af 9. klasse, jf. bekendtgørelsen om færdselslære hvor undervisning i førstehjælp er en obligatorisk del af undervisningen.

Trods lovgivningen er der stadig 40 procent af de danske skoler, der ikke har implementeret førstehjælp i undervisningen. Det er én af konklusionerne i en rapport, som Center for Interventionsforskning under Statens Institut for Folkesundhed, står bag.

“Det er jo rystende. Jeg har stor forståelse for, at man skal kunne sætte et korrekt komma og dividere. Men her taler vi om grundlæggende færdigheder, der kan redde liv. Fire timer er alt, hvad der skal til, før eleverne kan gå derfra med kompetencer i hjerte- og lungeredning og brugen af hjertestartere og dermed give livreddende førstehjælp”, siger Thomas Egeborg Pedersen, der er formand for Dansk Førstehjælpsråd.

Markant udvikling i førstehjælp generelt på landsplan

Førstehjælp redder tusindvis af menneskeliv hvert år, og antallet af danskere, der griber ind med livreddende hjælp, når én af deres medborgere får et livstruende anfald, er stødt stigende.
Således var der i 64 procent af alle hjertestoptilfælde givet førstehjælp, inden ambulancen nåede frem i 2012. Til sammenligning var det kun 19 procent i 2002.

En stor del af årsagen til den udvikling er, at Dansk Førstehjælpsråd og Dansk Folkehjælp har haft held med kampagner med fokus på vigtigheden af, at flest mulige danskere har kendskab til førstehjælp. I 2006 blev det tilmed vedtaget, at man ved erhvervelsen af kørekort skal gennemføre otte timers undervisning i førstehjælp. Dermed får 65.000 tusind danskere alene derigennem undervisning.

Klare målsætninger

Samme tankegang lægger bag implementeringen i folkeskolen.

Men skolernes bekendtgørelse er for løst formuleret og åbner en kattelem, hvor skolerne kan klemme sig uden om kravet.

Det mener Klaus Nørlem, der er generalsekretær for Dansk Folkehjælp: “Jeg er glad for obligatoriske scenarier, men politikerne siger, at det skal være op til skolelederne selv, hvordan de vil tolke loven. Hvis man indfører det som pligt, så kan man opsætte mål for, hvad der skal komme ud af det. Det giver også god mening, fordi der hvert år går mange ud af folkeskolen, og vi vil gerne gøre dem alle i stand til at reagere, hvis der opstår en pludselig nødsituation”, siger Klaus Nørlem, der foreslår, at man indfører konkrete krav om, at alle folkeskoler skal tilbyde otte timers undervisning i førstehjælp.

Dårligt kendskab til loven

Center for Interventionsforsknings undersøgelse blandt skolelederne bekræfter det billede, som Danske Folkehjælp tegner; nemlig at loven er for åben over for tolkning.

“Mange har et dårligt kendskab til lovgivningen. Og dem, der har kendskab til den, tolker den forskelligt. Hovedparten anser det for mere eller mindre frivilligt at undervise i det”, siger Line Zinckernagel, der er én af forskerne bag undersøgelsen, der desuden viser, at der også er problemer på de skoler, der har indført førstehjælp i undervisningen.

Men ifølge formanden for Førstehjælpsrådet er der ikke noget at misforstå: “Det fremgår ret tydeligt, at de skal modtage undervisning, men jeg tror, der skal angives et fast timeantal, der gør det sværere for skolerne at krybe udenom. Men problemet er også, at man lærere ikke føler sig ordentligt klædt på til at undervise i førstehjælp. Og det er jo tankevækkende i sig selv”, siger Thomas Egeborg Pedersen.

Han understreger, at det er skoleledernes ansvar at sikre, at der er uddannede lærere på skolen.

I samfundets tjeneste

Men det er urealistisk, at skolerne varetager opgaven i en i forvejen travl hverdag, hvor man efterhånden pålægges urimelige krav. Det mener formanden for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal: “Vi skal gøre børnene klogere, dygtigere, de skal trives og bryde den sociale arv. For mig at se er førstehjælp et af yderpunkterne for vores kerneområder. Vi er udfordret på mange dagsordener, og vi har taget forældrenes forpligtelser på os i samfundets tjeneste, så lige nu er det prioriterings spørgsmål”, siger han.

Kræver ny forståelse

Claus Hjortdal mener ikke, at løsningen er flere konkrete læringsmål: “Vi har ikke brug for en skærpelse af loven, men vi har brug for en forståelse for, at det ikke er realistisk at forvente, at vi kan varetage alle de opgaver, vi bliver pålagt i øjeblikket. Der er så mange læringsmål, vi skal tage stilling til hele tiden. Om lidt kommer der noget om overvægt, og næste gang er det sikkert højresvingsulykker. Vi kan ikke klare det hele”, siger Claus Hjortdal.

Øger overlevelseschancerne

Hos Trygfonden, der står bag flere initiativer for at fremme kendskabet til livreddende førstehjælp, ærgrer man sig over, at skolerne ignorerer den obligatoriske undervisning.

“Vi mener jo, at man forpasser en mulighed for at uddanne næste generation af førstehjælpere. I Norge har man indført timefast undervisning i folkeskolen, og jeg mener, at man skal gøre det samme i Danmark, for hvis alle kan og alle tør og alle gør det, så vil det øge overlevelseschancerne for rigtigt mange mennesker”, siger Grethe Thomas fra Trygfonden.

Læs rapporten her.

#folkehjælp

Kilde: tv2.dk