Forside > Nyheder > Børnekontor afviser klager fra børn og unge

Børnekontor afviser klager fra børn og unge

Langt de fleste klager til børneombudsmanden bliver aldrig behandlet, fordi de bliver afvist på forhånd. Børneadvokat kalder det for et “godt bluffnummer”, hvis man tror, børnekontoret styrker børns retssikkerhed.

Sidste år afviste Børnekontoret at behandle 719 ud af i alt 769 klager fra børn og unge.

Det betyder, at under 10 procent af sagerne godkendt, fordi Børnekontoret må ikke gå ind i en sag, med mindre barnet allerede har ført sagen hos både kommunen, de sociale nævn og ankestyrelsen. Det samme gælder, hvis en sag er mere end et år gammel, eller hvis sagen skal i retten.

Advokat: Børnekontor et godt bluffnummer

Men børneadvokat Gry Rambusch kalder det et rigtigt godt bluffnummer, hvis folk tror, at børns retsstilling i dag er markant bedre, end før børnekontoret blev oprettet: ”Børns retsstilling bør styrkes ved at lave en egentlig børneombudsmand med flere beføjelser, en børneankestyrelse eller en børnedomstol”, udtaler hun.

SFs socialordfører Trine Pertou Mach mener også, at der er behov for et børneombud som langt mere offensivt kan løfte børns rettigheder og være børnefaglig vagthund over for de offentlige myndigheder, regeringen og Folketinget.

Ombudsmandens Børnekontor blev oprettet i november 2012, efter at FNs børnekomité kritiserede Danmark for ikke at leve op til børnekonventionen.

#folkehjælp

Kilde: dr.dk