Forside > Nyheder > Psykisk førstehjælp lider på arbejdspladserne

Psykisk førstehjælp lider på arbejdspladserne

Arbejdstilsynet løfter pegefingeren overfor hundredvis af danske arbejdspladser. Der skal stramme op inden for psykiske førstehjælp.

På kontoret ved de fleste godt, hvor førstehjælpskassen står eller hjertestarteren hænger. Men hvad med beredskabet, hvis en kollega bliver udsat for et voldeligt overfald eller mister livet på arbejdspladsen for øjnene af kollegene?

En opgørelse fra Arbejdstilsynet viser, at siden 2013 har Arbejdstilsynet afgivet 304 afgørelser og påbud om psykisk førstehjælp efter besøg på arbejdspladser, som ifølge tilsynet manglede tilstrækkelige ’foranstaltninger’ for situationer, hvor ansatte udsættes for særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet.

Det er især byggevirksomheder, døgninstitutioner, hjemmeplejen og daginstitutioner, der har forhøjet risiko for at medarbejderne kommer ud for traumatiske hændelser.

En løftet pegefinger

Det er især byggevirksomheder, døgninstitutioner, hjemmeplejen og daginstitutioner, der har forhøjet risiko for traumatiske hændelser i arbejdstiden.

Arbejdstilsynet har endnu ikke overblik over, hvor mange arbejdspladser der vurderes at have behov for en plan for psykisk førstehjælp. Chefkonsulent Tom Hansen i Arbejdstilsynet understreger, at det er ikke alle arbejdspladser der har behov for en plan for psykisk førstehjælp: ”Men de senere år er vi blevet opmærksomme på, at behovet er derude på mange arbejdspladser. Derfor besluttede vi fra 1. januar 2013 at udskille psykisk førstehjælp som et selvstændigt emne under vores kontrolbesøg”, siger han.

Ligner en skrivebordsøvelse

Dansk Arbejdsgiverforening mener, at Arbejdstilsynet skyder gråspurve med kanoner: ” I praksis er tale om et forsvindende lille antal ulykker, hvor der kan være en risiko for traumatisering. Det er ekstremt sjældent, at vi hører om medarbejdere, der bliver traumatiseret på grund af en ulykke på en byggeplads eller andre arbejdsulykker”, siger Karoline Klaksvig, arbejdsmiljøchef i Dansk Arbejdsgiverforening.
Og hun forstætter: ” Det ligner en skrivebordsøvelse uden megen virkelighedssans. Vi opfatter det som en unødvendig psykologisering, og i byggebranchen vil man utvivlsomt stille sig undrende over for, at en større del af medarbejderne pludselig skal uddannes til psykisk førstehjælp, eller at der fast skal være indgået aftaler om indhentelse af psykisk førstehjælp, når situationen optræder så sjældent. – Det ser ud, som om Arbejdstilsynet leder efter en nem måde at give påbud om psykisk arbejdsmiljø til byggebranchen, mere end det ligner et reelt behov for større fokus på psykisk førstehjælp”, siger hun.

Savner vejledning

Kommunernes Landsforening efterlyser en bedre vejledning om Arbejdstilsynets nye krav. De mener ikke, at Arbejdstilsynet har gjort nok reklame for det nye indsatsområde, og man mangler en forklaring på, hvad psykisk førstehjælp helt præcist er for en størrelse, og hvilke krav der stilles til arbejdspladserne, så man kan sikre sig, at beredskabet er på plads.

Psykologernes formand, Eva Secher Mathiasen, giver Arbejdstilsynet point for initiativet, men savner ligesom Kommunernes Landsforening en mere konkret vejledning i kravene til psykisk førstehjælp: ” Det skal stå krystalklart for arbejdsgiveren, hvad kravene til psykisk førstehjælp helt præcist består af, og det kan man godt frygte, at de ikke gør nu”, siger hun.

FAKTA:
1. januar 2012 indførte Arbejdsstyrelsen den første instruks om ’psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet’. Året efter blev det udskilt som et selvstændigt emne hos Arbejdstilsynet, hvad der gav mulighed for at give særskilt påbud om ’manglende foranstaltninger vedrørende psykisk førstehjælp på arbejdspladser, hvor ansatte udsættes for en særlig risiko for traumatiske hændelser i arbejdet, og alle foranstaltningerne ikke er truffet’.

En virksomhed kan modtage påbud af følgende grunde:
1) Der er ikke udarbejdet en plan for psykisk førstehjælp.
2) Der er ikke udpeget medarbejdere, som kan stå for psykisk førstehjælp.
3) De udpegede medarbejdere har ikke fået den fornødne oplæring.
4) De udpegede medarbejdere udgør ikke et tilstrækkeligt antal.
5) De udpegede medarbejdere råder ikke over passende materiel.
6) De ansatte er ikke blevet underrettet om indholdet af beredskabsplanen.

 

#folkehjælp

Kilde: Dansk Psykolog Forening