Forside » Nyheder » EU-valg for fattige familier i Danmark

EU-valg for fattige familier i Danmark

Dansk Folkehjælp samler ind til fattige familiers jul i Danmark på valgstederne den 3. december 2015. Netop denne mulighed kan få stor betydning for organisationen, da vi forventer, at antallet af ansøgere igen i år vil slå nye rekorder. Dansk Folkehjælp håber, at mange vil være med til at gøre noget for dem, der ikke har råd til at holde jul.

Dansk Folkehjælp har brug for rigtig mange frivillige, som vil hjælpe organisationen med årets julehjælps-indsamling på valgdagen. Som frivillig afsætter man 3 timer eller den tid man har mulighed for ved at stå på valgstederne den 3. december 2015. På organisationens hjemmeside finder man det valgsted som er nærmest ens bopæl og tilmelder sig. Så sender Dansk Folkehjælp materiale og indsamlingsbøsse samt en vejledning i, hvad du skal gøre. Valgstederne bliver aktiveret efterhånden som Dansk Folkehjælp får tilla-delse til at samle ind på de enkelte valgsteder. De sidste tilladelser modtager organisationen først 1 uge før selve valgdatoen. Al information kan findes på www.folkehjaelp.dk der løbende opdateres.

Generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem udtaler: ”Behovet for julehjælp forventes at være stør-re end nogen sinde før. Dansk Folkehjælp har siden vi startede Julehjælpen oplevet en årlig stigning i an-tallet af henvendelser om julehjælp på mellem 10 – 20 procent. Så skoene er kridtet hos os og vores mange frivillige i bestræbelserne på at få så mange vælgere til at bidrage til indsamlingen som muligt – og vi hå-ber, at rigtig mange danskere vil støtte op omkring projektet.

Dem hjælper vi
Fattige familier, for eksempel en enlig mor på overførselsindkomst med to børn, har i forvejen svært ved at få pengene til at slå til. Derfor er julen en ekstra hård tid, hvilket går ud over børnene, der ikke har no-get at glæde sig til og føler sig uden for, når andre børn taler om julen. På trods af den forsigtige positive vækst i dansk økonomi, er der fortsat alt for mange fattige i Danmark. Seneste fattigdomsanalyser i Dan-mark viser, at hvert tiende barn i Danmark lever i relativ fattigdom. Ifølge OECD’s seneste fattigdomsana-lyse, er der 300.000 fattige i Danmark, og det er netop disse mennesker Dansk Folkehjælp forsøger at hjælpe med Julehjælpen, når der samles ind på valgstederne den 3. december.

Meld dig som indsamler den 3. december 2015 og støt Julehjælpen.


Har du ikke mulighed for at samle ind den 3. december kan du støtte Julehjælpen her.

#julehjælpen #folkehjælp