Forside > Nyheder > Nye sociale mål kan få en svær fødsel

Nye sociale mål kan få en svær fødsel

ANALYSE: Regeringen har skrottet de gamle sociale 2020-mål og har lavet sine egne mål. Og her ønsker regeringen, at kommunerne kommer til at spille en central rolle – men opbakningen kan blive svær at finde.

Social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V) præsenterede ti nye, langsigtede mål for det socialpolitiske område, der blandt andet handler om, at udsatte skal klare sig bedre i skolen og få flere handicappede og psykisk syge i job.

Alle kan sætte sig mål. Det svære er at nå dem. Og for at det skal blive andet end fine hensigtserklæringer, kræver det, at regeringen får kommuner til at spille efter samme melodi. Og det bliver ikke nødvendigvis en nem opgave.

Kommuner er forbeholdne
KL er glad for, at de nye mål er retsgivende og ikke ultimative. Det betyder, at man ikke har ét konkret mål, man skal nå – i stedet skal det år for år gå i en positiv retning for de enkelte mål, som der hvert år skal gøres status for i forbindelse med den socialpolitiske redegørelse.

Men regeringen ønsker også, at kommunerne skal tage ejerskab over målene og holde øje med udviklingen indenfor målene går, som de skal.

Og første skridt i den retning er de igangværende forhandlinger om kommunernes økonomi for 2017, som er i fuld gang mellem KL og regeringen, der repræsenteres af finansminister Claus Hjort Frederiksen og Karen Ellemann.

Men det lokale ejerskab kræver langt mere end ti formulerede mål fra centralt hold – og her er regeringen bagud på point fra start hos kommunerne, der savner flere penge og føler sig sat i et jerngreb af regeringen.

Ingen penge
Flere sociale aktører og KL er ude med riven, da de mener at regeringen på forhånd selv har modarbejdet sine mål med besparelser på socialområdet via omprioriteringsbidraget og reformer som kontanthjælpsloftet, der ifølge kommunerne risikere at sætte flere på gaden, når deres ydelser falder.

Der er afsat 45 millioner kroner til rådighed på området, og det er rigeligt, lyder det fra ministeren. Pengene kan ifølge Karen Ellemann nemlig bruges meget mere effektivt, hvis man bruger evidensbaserede indsatser. Men hos Karen Ellemann er der heller ingen forventninger om, at kommunerne bare fra dag ét fuldstændigt inkorporerer målene i deres indsatser. Det tager tid og skal tænkes ind i nye initiativer og love, er vurderingen.

Og selvom der ikke er nye penge, så er der den årlige satspulje, som selvfølgelig kan målrettes områder, så de gavner de nye mål – og ikke mindst de indsatser, som der er evidens for, virker på eksempelvis hjemløseområdet.

Men satspuljen forventes også i år at være relativt lille på grund af den moderate lønstigning i samfundet, som satspuljen netop følger.

En del af reform af serviceloven
Kommunerne gør sig heller ingen illusioner om at få ekstra penge. I stedet kan målene blive en del af forhandlingerne mellem KL og regeringen i forhold til den bebudede reform af serviceloven på voksenområdet, som allerede er i fuld gang i korridorerne.

Her ønsker KL blandt andet rehabiliteringsindsatsen direkte indskrevet i en ny formålsparagraf i den nye servicelov, som ifølge både regeringen og KL skal gøre økonomien på det specialiserede socialområde mere styrbart, som det hedder i kommissoriet til reformen af serviceloven.

KL har været tæt involveret i udviklingen af de nye mål, som de for de flestes vedkommende egentlig er positive over for. Men hvordan og hvor meget kommunerne vil tage dem til sig, vil de kommende forhandlinger om økonomiaftalen give et fingerpeg om.

Lige meget hvad har regeringen med sine mål sat en retning for dansk socialpolitik, som de vil bruge som pejlemærke i det meste af det, som de vil gøre på det sociale område fremover.

Men hvor længe målene denne gang får lov at overleve, afhænger af regeringens levetid – for opbakningen til målene er ikke-eksisterende i rød blok.

#folkehjælp

Kilde: Altinget.dk