Forside > Nyheder > Behov for loft over ulandsbistand

Behov for loft over ulandsbistand

Der er behov for et loft over, hvor meget ulandsbistanden skal betale til at modtage flygtninge i Danmark. Det mener de fleste vælgere ifølge ny måling. S og R er uenige, mens Venstre afviser blankt.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) afviste med det samme sin egen udenrigsgranskers forslag om at lægge et loft over, hvor meget ulandsbistanden skal betale for at modtage asylansøgere i Danmark.

De penge kunne bruge meget mere effektivt i udlandet, var argumentet fra Indien-ambassadør Peter Taksøe-Jensen, der 2. maj præsenterede sine anbefalinger for fremtidens danske udenrigspolitik.

Men i befolkningen møder idéen opbakning. Således er 45 procent af vælgerne tilhængere af sådan et loft, viser en ny måling, som Norstat har lavet for Altinget. 25 procent af vælgerne er derimod modstandere af et loft, mens 30 procent har svaret ’ved ikke’.

Og det vækker glæde hos den radikale udenrigsordfører, Martin Lidegaard, der kalder det et udtryk for ”snusfornuft”.

”De fleste danskere kan se, at hvis man ikke har en kerne af troværdig og varig bistand, så er det umuligt for Danmark at lave langvarige partnerskaber både med lande, FN og organisationer. Hvis man ikke ved, om bevillingen bliver skåret om få måneder, hvem gider så samarbejde med Danmark.”

Anbefalingen fra Taksøe-Jensen kommer i kølvandet på, at regeringen i 2016 forventer at bruge en rekordstor andel af udviklingsbistanden i Danmark på flygtningemodtagelse.

I alt har man afsat cirka 4,5 milliarder kroner til indsatsen, hvilket svarer til cirka en tredjedel af den samlede bistand på 14,8 milliarder kroner.

R og S uenige
Regeringen er ved at lægge sidste hånd på sin nye udviklingspolitiske strategi, der skal danne rammen for de kommende års danske udviklingspolitik. Her vil Radikale kræve, at der kommer et loft på minimum 20 procent over andelen af bistanden, der kan gå til flygtninge i Danmark.

Men det siger Socialdemokraterne nej til. Det er for firkantet med et loft, mener udviklingsordfører Mette Gjerskov (S).

“Men jeg kan godt forstå, at der er en debat om et loft, når Danmark er blevet det land, der modtager mest i bistand. Man skulle hellere – ligesom vi gjorde – finde ekstra penge til bistanden, så det ikke gør ligeså ondt,” siger hun.

I 2014 steg antallet af asylansøgere til Danmark pludselig voldsomt, så man måtte opjustere udgifterne til flygtningeområdet. For at betale en del af den ekstraregning lagde regeringen dengang en milliard oveni i bistanden.

V siger nej
Derimod er der generelt opbakning fra vælgerne til, at Danmark bruger udviklingsbistand til både at betale til at modtage asylansøgere i Danmark samt at integrere flygtninge på det danske arbejdsmarked, der ellers ifølge eksperter kan være i modstrid med OECD-reglerne for ulandsbistanden.

Og det ser Venstre som en opbakning til partiets politik.

”Vi ønsker så gode muligheder som muligt for forhold for flygtninge i Danmark. Men når titusindvis af flygtninge krydser Danmarks grænse, så har vi en humanitær situation, der derfor også skal betales med de humanitære midler,” siger udenrigsordfører Michael Aastrup Jensen (V).

Men han afviser pure, at der er brug for et loft.

”Det er da også en udfordring for os, når der pludselig skal bruges milliarder i Danmark på flygtninge. Men alternativet er, at andre, eksempelvis ældre- eller sundhedsområdet, skal spare. Lige meget, hvordan man vender og drejer det, skal pengene findes et andet sted fra,” siger Michael Aastrup Jensen.

Udenrigsminister Kristian Jensen forventes at præsentere sit udspil til en ny udviklingspolitisk strategi under Folkemødet på Bornholm i juni.

Kilde: Altinget.dk