Flere fattige i Danmark

18. april 2017

44.141. Så mange danskere levede ifølge nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd under fattigdomsgrænsen i 2015. Det er en fordobling set i forhold til, at antallet udgjorde 18.650 personer i 2002.

Ifølge Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, skyldes fordoblingen, at kontanthjælpsmodtagere og udlændinge har fået lavere ydelser, efter den tidligere VK-regering indførte nye grænser i starten af 00’erne.

På trods af at de lave ydelser blev afskaffet under S-R-SF-regeringen, er stigningen fortsat, hvilket ifølge AE skyldes, at der er flere unge, der kommer under grænsen.

Fokus på uddannelse
Opgørelsen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser kun udviklingen indtil 2015. Kontanthjælpsloftets, 225-timersreglens og integrationsydelsens påvirkning i mængden af fattige danskere er derfor ikke inkluderet.

Socialdemokratiet ser med den stigende fattigdom et behov for at afskaffe fattigdomsydelserne og i stedet fokusere på at skabe nye arbejdspladser og få flere til at tage en uddannelse.

”Man skal ikke tage mulighederne fra folk – man skal give dem muligheder,” siger Leif Lahn Jensen, beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet, til Information.

I Venstre mener fungerende politiske ordfører, Louise Schack Elholm, også, at det er vigtigt med et fokus på uddannelse. Hun påpeger nærmere bestemt vigtigheden af at bryde den sociale arv ved eksempelvis at se på de skoler, der klarer sig dårligst, så flere på den måde får en uddannelse.

Kilde: Altinget.dk

FacebookTwitterGoogle+Del

 

Bliv frivillig

Som frivillig i Dansk Folkehjælp er du med til at gøre en forskel for andre, samtidig med du selv får en masse gode oplevelser.

Hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som frivillig

Bliv Folkehjælper

Som FOLKEHJÆLPER er du én af vores helt faste støtter.

Der er mange hænder der rækker ud efter hjælp – så hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som FOLKEHJÆLPER

Medlemsområdet

Er du medlem, kan du logge ind på medlemsområdet her.

Medlemsnr.
Nøgle

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Email

 

Læs nyhedsbrevet (arkiv)...

© 2014 Dansk Folkehjælp - post@folkehjaelp.dk - Tlf. 70 220 230