Børne- og ungesager

29. maj 2017

Hver tredje kontanthjælpsmodtager mellem 18 og 37 år har haft mindst en børne- og ungesag om enten en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning som barn eller ung. Det er mere end fire gange så mange som i befolkningen som helhed.

32,7 procent af alle kontanthjælpsmodtagere pr. 1. kvartal 2015 i alderen 18-37 år har haft mindst en børne- eller ungesag vedr. en anbringelse eller en forebyggende foranstaltning frem til 23-års alderen. Det er fire gange så mange som blandt alle 18-37-årige i befolkningen, hvor andelen af 8 procent.

8,8 procent af kontanthjælpsmodtagerne har haft mindst en sag frem til og med 10-års alderen. Hver 11. kontanthjælpsmodtagere var således i kontakt med systemet i løbet af de første 10 leveår.

Hver femte kontanthjælpsmodtager har haft en anbringelsessag gennem deres opvækst. Til sammenligning har ca. 5 procent af befolkningen i samme aldersgruppe haft en anbringelse. Hver syvende (14,2 procent) har haft en forebyggelsessag frem til 15-års alderen. Det gælder ca. 3 procent af samme aldersgruppe i befolkningen som helhed.

15,1 procent af kontanthjælpsmodtagerne har haft en sag om en forebyggende foranstaltning. Det kan fx både være en kontaktperson, aflastning i hjemmet, men også økonomisk støtte til efterskoleophold.

Analysen er lavet i samarbejde med Dansk Socialrådgiverforening. Læs analysen her. 

Kilde: ae.dk

FacebookTwitterGoogle+Del

 

Bliv frivillig

Som frivillig i Dansk Folkehjælp er du med til at gøre en forskel for andre, samtidig med du selv får en masse gode oplevelser.

Hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som frivillig

Bliv Folkehjælper

Som FOLKEHJÆLPER er du én af vores helt faste støtter.

Der er mange hænder der rækker ud efter hjælp – så hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som FOLKEHJÆLPER

Medlemsområdet

Er du medlem, kan du logge ind på medlemsområdet her.

Medlemsnr.
Nøgle

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Email

 

Læs nyhedsbrevet (arkiv)...

© 2014 Dansk Folkehjælp - post@folkehjaelp.dk - Tlf. 70 220 230