Lidl giver 1.040 familier overskudsmad

31. maj 2017

Pinselørdag uddeler Lidl overskudsmad til 1.040 familier. Maden tildeles trængende familier i hele landet, heriblandt København, Aarhus, Aalborg og Odense Pinselørdag

Pinsen står for døren og det er lig med god mad i familiens skød for mange danskere. Et stigende antal danskere har dog ikke et budget, der rækker til at hygge sig med god mad ved højtiderne. Derfor har Lidl lanceret initiativet Pinseoverskud, som giver 1.040 familier på overførselsindkomst mulighed for at få udleveret en pakke med dato-madvarer den kommende Pinselørdag i 104 af Lidls butikker.

Pakker med dato-varer afsat på blot 10 timer
I påsken indgik Lidl et samarbejde med Dansk Folkehjælp og Stop Spild Af Mad om at dele dato-varer ud til 100 socialt udsatte familier i Aarhus. Succesen i Aarhus bliver nu fulgt op af det lands-dækkende initiativ, Pinseoverskud, som giver 1.040 trængende familier pakker med fersk- og kolo-nialvarer i 104 af Lidl´s 107 butikker. Uddelingen sker Pinselørdag den 3. juni 2017.

For at komme i betragtning til at modtage en pakke med dato-madvarer skulle potentielle familier i sidste uge anmode om at få tildelt maden online hos Dansk Folkehjælp.

Der gik blot 10 timer fra Dansk Folkehjælp havde orienteret familierne, til der var fundet 10 familier til hver Lidl-butik. Modtagerne er enlige forsørgere på overførselsindkomst.

Tina Kaysen, der er CSR-ansvarlig i Lidl Danmark, siger: “I Lidl har vi stort fokus på at reducere madspild – både i vores butikker og hjemme hos vores kunder. Derfor giver det god mening i for-bindelse med pinsens helligdage at indgå i et samarbejde med Dansk Folkehjælp om at donere overskudsvarer til glæde for trængte familier. Vi testede det af i påsken i vores butikker i Aarhus, hvilket var en stor succes, og vi ser nu frem til at kunne udrulle donationen til hele landet til pinse og dermed gøre en forskel for 1.040 trængte familier.”

Brug for frivillige til at dele mad ud
I forbindelse med uddelingen af madvarer Pinselørdag vil frivillige, som er tilknyttet Dansk Folke-hjælp og Stop Spild Af Mad, hjælpe med at dele madvarerne ud. På grund af initiativets omfang har Dansk Folkehjælp og Stop Spild Af Mad brug for ekstra frivillige hænder til at dele mad ud.

Har du lyst til at hjælpe med at uddele madoverskud? Find en butik og tilmeld dig som frivillig her.

FacebookTwitterGoogle+Del

 

Bliv frivillig

Som frivillig i Dansk Folkehjælp er du med til at gøre en forskel for andre, samtidig med du selv får en masse gode oplevelser.

Hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som frivillig

Bliv Folkehjælper

Som FOLKEHJÆLPER er du én af vores helt faste støtter.

Der er mange hænder der rækker ud efter hjælp – så hjælp os med at hjælpe andre.

Meld dig som FOLKEHJÆLPER

Medlemsområdet

Er du medlem, kan du logge ind på medlemsområdet her.

Medlemsnr.
Nøgle

Tilmelding til nyhedsbrev

Navn
Email

 

Læs nyhedsbrevet (arkiv)...

© 2014 Dansk Folkehjælp - post@folkehjaelp.dk - Tlf. 70 220 230