Forside » Nyheder » Skole indviet i Afghanistan

Skole indviet i Afghanistan

Karte-e-Sulha-skolen, finansieret af det norske udenrigsministerium, blev den 6. december 2017 overdraget til lokalsamfundet og regeringen ved en ceremoni.

Skolen er designet og bygget af Dansk Folkehjælps skoleprogram i Afghanistan DAAARTT for at forbedre undervisningsforholdene for 984 piger i Maymaneh, hovedstaden i Faryab-provinsen.
Undervisningen har, indtil den nye skole var klar til brug, fundet sted på skift i en gammel otte klasseværelseskole, syv telte, skolens vagtrum og friluftsrum.

Antallet af børn i skolealderen er konstant stigende i Afghanistan. Den nye skole har en kapacitet på 432 studerende og der undervises på skift, så man overholder for den afghanske norm på maksimalt 36 elever pr. klasseværelse.

Karte-e-Sulha-skolen er en del af et parti af elleve skoler, der for tiden bliver bygget i Faryab af Dansk Folkehjælp med støtte fra den norske regering. De elleve skoler vil muliggøre mere end 3.300 piger og omkring 2.800 drenge modtager uddannelse i et befordrende læringsmiljø.

Skolerne kommer med en beskyttende mur som omkranser skolerne, vagtrum, latrin, sikkert drikkevand og tidsvarende skolebygning hvor der er taget højde for et godt indlæringsmiljø og at området er handicapvenligt. Uddannelse i telte, udendørs eller private boliger hæmmer elevernes deltagelse og gør det særligt vanskeligt for piger at modtage uddannelse og for skoler at tiltrække og fastholde kvindelige lærere, hvilket ofte er en forudsætning for pigers uddannelse.

Share On Facebook