Forside » Nyheder » Analyse: Nye regler skal få folk i job, men gør tusinder af børn fattige

Analyse: Nye regler skal få folk i job, men gør tusinder af børn fattige

Antallet af børn, der lever i fattige familier, stiger, lyder det i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Antallet af børn, der lever i familier under fattigdomsgrænsen, stiger og stiger. Og nu kan der måles det hidtil højeste antal fattige børn i i hvert fald 15 år. Sådan lyder det i en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af tal fra 2016, som blev frigivet af Danmarks Statistik for nylig.

AE sætter tal på en problematisk udvikling, siger formand for Børnerådet, Per Larsen: »Børn, der lider afsavn, mistrives. De har større risiko for at blive ensomme, større risiko for at blive syge og blive ekskluderet fra fællesskab. Og vi ved, at det er børnene, der betaler regningen, når familierne lever i fattigdom. Derfor er det et stort problem, når antallet af fattige børn stiger«, siger han.

Ifølge AE’s beregninger kom der 10.500 flere børn i fattige familier i 2016. Dermed nåede antallet op på i alt 48.300 børn det år. Det er heri, rekorden ligger. AE forudsiger, at når tallene fra 2017 først tikker ind, vil endnu flere børnefamilier være havnet nede under den fattigdomsgrænse, som for nogle år siden var officiel, men i dag ikke anerkendes af regeringen.

»Ud fra vores beregninger forventer vi, at der vil være i alt over 60.000 fattige børn, når først vi kan se tallene fra 2017«, siger AE’s analysechef, Jonas Schytz Juul: »Det er en voldsom stigning. Et uhørt højt antal«.

AE vurderer, at stigningen især skyldes det nye kontanthjælpsloft, selv om det kun gjaldt de sidste tre måneder af 2016, som analysen bygger på. Det samme er vurderingen fra seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd: »Mange familier er blevet omfattet af strukturelle forhold, de ikke selv er herre over, efter at ydelserne er blevet begrænset. Derfor vil stigningen nok i høj grad berøre enlige forsørgere, familier, der er på overførselsindkomst og ramt af kontanthjælpsloftet på den ene eller den anden måde«, siger hun.

I et svar til Folketinget har Beskæftigelsesministeriet tidligere oplyst, at den nedsatte kontanthjælp sammen med integrationsydelsen forventeligt ville sende omkring 7.000 børn fra 2 til 17 år under fattigdomsgrænsen.

Fattigdomsgrænsen blev afskaffet af den tidligere Venstre-regering og anerkendes ikke af den nuværende Venstre-ledede regering. Dog bruger en række organisationer og tænketanke fortsat betegnelsen, når de skal forsøge at give et bud på, hvornår man retmæssigt kan kalde en person ’økonomisk fattig’ i Danmark. Almindeligvis er det først korrekt at kalde personer økonomisk fattige, når de har opfyldt betingelserne i tre år. På den måde sikrer man, at ’økonomisk fattigdom’ betegner en vedvarende situation.

Skolegang og helbred påvirkes
Men i AE’s analyse har man gjort noget nyt: Her betegnes folk som fattige, hvis de har levet – eller ifølge AE’s beregninger kommer til at have levet – i familier, hvor det har været småt med pengene i et år. AE kalder børnene ’etårsfattige’.

»Vi ville måle på effekten af kontanthjælpsloftet hos børnene. Skulle vi se på en treårig periode, ville vi først måle den fulde effekt i 2018. Derfor regner vi på ’etårsfattige’«, siger analysechef Jonas Schytz Juul.

Seniorforsker Anne-Dorthe Hestbæk fortæller, at nogle af de familier, der befinder sig under den nu afskaffede fattigdomsgrænse, lever for et absolut minimum, der kan have konsekvenser på sigt. Blandt andet for børnenes skolegang, uddannelse, indtægt, helbred og karriere: »Vi ved fra forskning, at der er stor sammenhæng mellem de familier, der har dårligst økonomi, og de familier, hvor en forælder har et misbrug, en psykisk sygdom eller en anden langvarig lidelse, som man ikke har råd til at få behandling for.  Familier, der har kæmpet for at få økonomien til at række i tre år, er selvsagt mere udsatte end dem, der karakteriseres som etårsfattige, understreger forskeren. Flere år med lav indkomst øger risikoen for de negative konsekvenser«, siger AnneDorthe Hestbæk.

Regeringens mål med kontanthjælpsloftet var at få folk på offentlige ydelser hurtigere i job. Og de lavere ydelser kan da også få flere folk i arbejde og dermed bidrage til statskassen, lyder det fra analysechefen Jonas Schytz Juul: »Men hvis man kigger længere ud i fremtiden, er der konsekvenser, der ikke er positive for statskassen. Fattige familier vil resultere i flere børn, der vokser op og får en ringere tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kommer til at koste samfundet penge«, siger han.

Politiken ville gerne spørge børne- og socialminister, Mai Mercado (K), hvad hun mener om AE’s undersøgelse, men ministeriets pressetjeneste henviser til økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). Han har ingen kommentarer.

Udstyr: De vil se ud som de andre
Børn i fattige familier vil hellere undvære mad, hvis de til gengæld kan have tøj og udstyr som andre børn.

I begyndelsen kan man ikke se det på dem. De har de samme telefoner, som andre børn, og de går i de samme trøjer og sko som kammeraterne i deres klasse. Men nogle gange spiser de måske ikke helt så meget, som de kunne, til aftensmad. Eller de melder sig syge til lejrskolen med klassen i sidste øjeblik og sparer de 400 kroner, de ellers skulle have betalt for at være med.

De er Danmarks økonomisk fattigste børn.

Typisk bor de sammen med den ene af deres forældre, som ofte er udfordret på mere end økonomien. Forældrene kan for eksempel være ramt af sygdom, arbejdsulykker eller andre forhold, som har gjort, at de er på overførselsindkomst. Familiens økonomi ligger under den fattigdomsgrænse, som danske myndigheder vedtog i 2013 efter inspiration fra blandt andet OECD og EU, og som blev afskaffet i Danmark som officielt måleinstrument igen i 2015.

Når en familie rammes så hårdt på økonomien, at den lever under fattigdomsgrænsen, går der typisk nogle måneder og år, inden den nye virkelighed indhenter børnene, siger Pernille Kristoffersen, rådgivningschef hos Mødrehjælpen: »Fattige forældre skærmer deres børn så længe som muligt. De undværer hellere selv måltider, for at deres børn kan få de ting, der skal til for at kunne klare sig bedst muligt blandt kammerater. Derfor kan fattige børn, som ikke har været fattige i mange år, godt have smart tøj på og en fin mobil«, siger hun.

Britiske forskere har for nylig offentliggjort en undersøgelse om børn fra fattige familier. Undersøgelsen viser blandt andet, at børnene hellere undværer mad end det rigtige tøj og den rigtige telefon.

»I en voksens ører kan det lyde meget overfladisk. Men for børnene er det vigtigt at se ud, som om de passer ind med de andre. Det at kunne være med i de digitale fællesskaber er afgørende for deres oplevelse af at høre til«, forklarer Pernille Kristoffersen. For man bliver lynhurtigt glemt, hvis ikke man kan det samme som de andre.

iPad kommer før husleje
Det billede genkender Stina Amdi Letvad. Hun er boligsocial konsulent hos Boligkontoret Danmark, der administrerer lejeboliger. Stina Amdi Letvad møder de fattigste danskere, når de gentagne gange ikke har betalt deres husleje og står over for at blive sat på gaden, hvis ikke de finder en løsning.

»Det er ikke ualmindeligt, at en familie, der er ved at miste deres bolig, har prioriteret, at børnene har iPad og telefoner. Det kan også være dyre tv-pakker og streamingtjenester.

I vores økonomiske rådgivning gør vi det tydeligt, hvad der er rart at have, og hvad der er nødvendigt at have. Boligen er så absolut nødvendig at have. Nogle gange er tingene købt for lånte penge«.

Men når familien har været fattig gennem flere år, er det ofte svært at blive ved med at ligne de andre, siger Pernille Kristoffersen. Og det er en stressfaktor, som ikke forsvinder, at selv mindre, uforudsete udgifter som penge til en udflugt kan vælte månedens budget. Det sætter sig i børnenes sind.

»De bliver ofte indelukkede. De bekymrer sig, hvis de bliver inviteret til fødselsdag: Hvordan skal vi skaffe penge til en gave?

Mange af dem har i årevis kæmpet med skam over at være fattige og forsøgt at opretholde en facade, og de bliver ofte meget dygtige til at tilpasse sig. Og deres mistrivsel kan let blive overset, fordi de ikke gør opmærksom på sig selv«, siger hun.

Fattig: Møbler hænger sammen med gaffatape
Hvordan er hverdagen, når man er fattig? Mød fire fattige børnefamilier. I den ene familie går de på græs for ikke at slide for meget på skoene. I en anden må de vælge mellem astmamedicin og ny software til barnets skolecomputer.

»Ind og gå på græsset«
En enlig mor med hjemmeboende børn har valgt at leje børnenes værelser i lejligheden ud. Hun har brug for pengene til at dække de faste udgifter. Gennem flere år har hun været på kontanthjælp, og sammen med sine to teenagebørn bor hun i lejlighedens stue og køkken. Her sover de på madrasser på gulvet. Især sønnen synes, det er flovt, at de bor på den måde, og han har ikke haft kammerater med hjem, siden det blev sådan.

Datteren går i den samme vinterjakke, som hun fik for fire år siden. De købte den, så den havde en størrelse, der var til at vokse i. Nu stumper den på ærmerne og er slidt. De har talt om, at hun bliver nødt til at få en ny næste år. Møblerne i lejligheden er slidte. Flere af dem er tapet sammen med gaffatape, og løse stykker stof ligger henover for at dække det. Morens sko er utætte. Hun har accepteret, at det er sådan, det er: På våde dage har man våde fødder. For at slide mindre på skoene vælger hun at gå på græs i stedet for på asfalt, når det er muligt.

Det er ikke noget, hun tænker over længere, det er bare blevet en vane, der er kommet af at spare på alle ting. Nogle gange minder hun også børnene om det. »Ind og gå på græsset«, siger hun så.

Sådan er det også med det pæne tøj. Når hun har været uden for hjemmet og har haft det pæne tøj på, tager hun det af, når hun kommer hjem igen, for ikke at slide mere på det mere end højst nødvendigt. Moren længes efter at kunne tage et break fra at være fattig: Kunne man blot tillade sig at skide på det hele, sætte sig ned på en café sammen og hygge sig.

»Det er følelsen af lige akkurat at hænge imed knoerne hele tiden«, siger hun.

Hvad med transport?
En mor og hendes teenagedatter bor alene i en lejlighed. Moren er på kontanthjælp og har været det i mange år. En stor del af deres tøj er noget, de har arvet. Men moren bruger en del tid på at søge legater til de ting, de har brug for. Noget af datterens tøj er derfor betalt med penge, hun har fået på den måde.

Moren prioriterer, at hendes datter kan gå til forskellige ting efter skoletid. Det er vigtigt, synes hun, at datteren ser andre børn og har mulighed for at lave nogle af de samme ting som dem. Hvert år sparer hun sammen til, at datteren kan komme en tur i Tivoli. For at få råd undværer hun selv. Nye sko for eksempel og en ny seng. Og hun har ikke været til tandlæge, siden hun selv gik i folkeskole og fik tilset sine tænder af en skoletandlæge.

For nylig har hun ansøgt Dansk Folkehjælp om en ferie for hende og datteren i Lalandia. Hun håber, at de får den. Men der er en hage ved det: Hvis de får den ferie, ved hun ikke, hvordan hun skal finde penge til transporten derned.

Husleje eller creme?
En nybagt mor er indlagt på neonatalafdelingen med sit barn. Hendes barn blev født for tidligt og er ikke klar til et almindeligt babyliv endnu. Sygeplejerskerne på hospitalet har forklaret hende, at barnet er meget følsomt på huden. Derfor skal huden smøres med en særlig type creme, og barnet skal have specialtøj fremstillet i en bestemt slags uld, som ikke irriterer huden. Moren er på kontanthjælp og har ikke pengene til at købe tøj og creme. Hun ringer til Mødrehjælpen for at få et godt råd.

»Hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke råd til det her«, siger hun. Hun er desperat. Til sidst siger hun: »Jeg må gå ud og købe det alligevel. Men kan jeg lade være med at betale husleje? Er det det, jeg skal lade være med nu?«. Mødrehjælpen hjalp hende med at søge et legat.

Mad, it-pakke eller medicin?
En mor er alene med sin 10-årige dreng. De har mistet deres mand og far i en trafikulykke, og de er begge medtaget af sorg. Moren har været ramt af en depression og er på sygedagpenge. De er flyttet fra familiens oprindelige hus til en lejlighed og har, når de faste udgifter er betalt, et rådighedsbeløb på 600 kroner om måneden.

Nu har sønnen fået konstateret astma og har brug for medicin. Men de kan først få tilskud til medicin efter de første tusind kroner, og de penge har hun ikke. Hun ringer til Mødrehjælpen og spørger, hvad de vil anbefale. »Skal vi flytte til en anden kommune, hvor vi kan få en billigere lejlighed«, spørger hun.

Fra sønnens skole har hun fået besked om, at han har brug for at få opdateret softwaren på sin fem år gamle computer. Den kan ikke køre de programmer, de bruger i skolen. »Hvad skal jeg vælge? Hvad er min søns vigtigste behov lige nu? Mad, medicin eller en programpakke til hans computer«, spørger hun.

Eksemplerne stammer fra Mødrehjælpen, der rådgiver danskere i økonomisk knibe, og fra sociolog Maja Ingerslev Pedersen, der i forbindelse med sit speciale på Sociologisk Institut på Københavns Universitet interviewede 10 personer i Storkøbenhavn om sociale konsekvenser af at være på langvarig kontanthjælp. Specialet, der blev afleveret i 2017, blev lavet i samarbejde med Julie Werner Markussen.

Kilde: Politikken