Forside » Nyheder » Frivillige skal løfte flere opgaver i den offentlige sektor

Frivillige skal løfte flere opgaver i den offentlige sektor

INTERVIEW: Mai Mercado (K) vil invitere civile aktører ind i hjertekulen af velfærdsstaten. Men hun har endnu ikke den færdige plan for, hvordan visionerne skal føres ud i livet.

Interviewet med Mai Mercado er egentlig slut, da hun finder nogle papirer frem og begynder at bladre i dem: “Det er 13 procent af danskerne mellem 18 og 70 år, som føler sig uden for fællesskabet. Men blandt socialt udsatte er det 57 procent. Det er jo helt vildt altså,” udbryder hun så pludselig. Og det er jo derfor, at hvis vi skal løfte socialpolitikken, så spiller de frivillige bare en kæmpe rolle.”

Den konservative børne- og socialminister præsenterede i slutningen af efteråret regeringens civilsamfundsstrategi. Her afsatte man 100 millioner kroner fra satspuljen til blandt andet at styrke Frivilligrådet og forbedre samarbejdet mellem kommuner og foreninger.

Alligevel er hun langt fra i mål med den dagsorden.

“Jeg kunne godt læne mig tilbage og sige: ‘Nu kan vi sætte flueben ved en civilsamfundsstrategi, og så er den konservative socialminister tilfreds.’ Men jeg ser mere sådan på det, at vi har nået en milepæl, og nu skal vi i gang med det næste stykke arbejde,” siger Mai Mercado.

Og én af mærkesagerne for ministeren er, at frivillige skal inviteres tættere på kernen i den offentlige sektor.

“I dag er det lidt for meget sådan på socialområdet, at det offentlige løser nogle opgaver, og foreningerne løfter nogle andre. Man er slet, slet ikke dygtig nok til at tænke det sammen og udnytte synergierne,” siger Mai Mercado. “Jeg kunne sådan set godt se for mig, at frivillige overtager nogle af de opgaver, som bliver løst af det offentlige i dag.”

Hun stopper op et øjeblik, som om hun tager sig selv i det. Hun ved godt, at meldingen er markant og kan afstedkomme et ramaskrig i fagforeningerne.

“Og så er der selvfølgelig en masse forbehold, som trænger sig på. Og når jeg siger, at frivillige skal overtage opgaver fra det offentlige, så er det upræcist. Det er i virkeligheden ikke det, jeg mener. For der er ingen frivillige, som vil finde sig i at blive rå arbejdskraft. Og der er ingen offentligt ansatte, som vil finde sig i at blive erstattet. Men min pointe er, at vi skal have bragt dem tættere sammen,” fortsætter Mai Mercado.

Men hvordan skal man helt konkret gøre det?

“For at være helt ærlig, så ved jeg det ikke endnu. I virkeligheden kunne jeg godt have lyst til, at mange kom på banen og forholdt sig til selve mit ønske om at få bragt det offentlige og det frivillige tættere sammen,” siger hun.

Havde ikke plan i skuffen
Det er ikke første gang, at socialministeren inviterer organisationsdanmark til at komme med input. I forsommeren nedsatte hun en ti mand stor taskforce, som skulle mødes en lille håndfuld gange hen over sommeren for at komme med et sæt anbefalinger. Her sad topfolk fra blandet KL, DUF og Red Barnet.

Processen blev imidlertid kritiseret for at være forjaget. Uden for citat kaldte flere profilerede aktører det en proformaøvelse. Underforstået: Ministeren havde allerede en strategi i skuffen.

I dag vedkender Mai Mercado, at taskforcen ideelt set skulle have haft mere arbejdstid. Men innovationsminister Sophie Løhdes (V) sammenhængsreform gav en unik mulighed for at sætte fokus på civilsamfundet.

“Selvfølgelig blev det en komprimeret proces, og jeg er sikker på, at vi kunne have involveret endnu mere, end vi gjorde. Men jeg så et åbent vindue – der var en mulighed for at lave en civilsamfundsstrategi, og så slog jeg til,” siger hun.

Mai Mercado afviser samtidig, at hun og embedsværket allerede havde en færdig plan klar, inden taskforcen gik i gang.

“Jeg kunne godt have siddet i mit hjørnekontor og lavet en strategi ud fra, hvad jeg føler. Men jeg ville gerne have input, og jeg synes trods alt, at det var en rigtig god proces,” siger hun.

Ministerens version styrkes af, at taskforcen planlagde et ekstramøde, kort før anbefalingerne skulle præsenteres. Det betød, at offentliggørelsen blev forsinket.

Samtidig erfarer Altinget, at taskforcen generelt oplevede, at dens arbejde blev taget seriøst. Ligesom man lagde arm internt om forskellige knaster. Eksempelvis var det ikke alle, som var klar til at give deres højre arm for at styrke Frivilligrådet.

Alligevel blev det én af taskforcens anbefalinger. Og ligesom de fleste andre anbefalinger gik det forslag direkte ind i civilsamfundsstrategien.

Nyt Frivilligråd
Det har medført en markant ændring af Frivilligrådet. Tidligere var alle medlemmer udpeget af socialministeren. Hun udpeger stadig to, herunder formanden, men foreningsdanmark skal fremover udpege otte repræsentanter.

Det første valg er netop gennemført, og det har blandt andet betydet valg til Red Barnets generalsekretær, Jonas Keiding Lindholm, og tidligere direktør i Socialstyrelsen Knud Aarup.

Og Mai Mercado ser frem til samspillet med de nye medlemmer.

“Tidligere kunne man kritisere Frivilligrådet for ikke at repræsentere frivilligheden. Det mener jeg ikke længere er tilfældet, og derfor vil jeg gerne indgå i en endnu tættere dialog med rådet,” siger hun.

Her vil en diskussion af frivilligorganisationernes rolle i velfærdsstatens opgaveløsning utvivlsomt ofte komme på dagsordenen.

Men selvom det er et vigtigt tema for Mai Mercado, er hun ikke sikker på, at det munder ud i store partnerskaber og konkret lovgivning.

“Det er ikke sådan, at jeg kommer op med noget politik, og så skal alt bare passes ind i den kasse,” siger hun.

Samarbejdet skal løftes lokalt
For det er svært at sidde fra Christiansborg og beslutte, hvordan frivillige og varme hænder i den offentlige sektor skal arbejde sammen. I virkeligheden skal man mange gange finde svarene lokalt, mener hun.

Hun fremhæver et eksempel fra en daginstitution i Viborg Kommune, hvor to ældre damer kom én formiddag om ugen for at give en hånd med.

“De blev nærmest reservebedstemødre, og de havde al tid i verden til bare at snakke med børnene. Men det er klart, der var også nogle faggrænser, så de ikke bare dækkede ind for det lønnede personale. Det her handler ikke om, at de frivillige skal erstatte noget. De skal være et supplement,” siger Mai Mercado.

Men opstår behovet for frivillige ikke, fordi bemandingen er for lav? Hvad kan de tilføre, som en ekstra pædagog eller pædagogmedhjælper ikke kan?

“Som jeg forstod eksemplet fra Viborg Kommune, så er det en lokal aftale, hvor fagforeningerne også har været inde over. Fordi man gerne ville prøve det af. De er ikke kommet ind og har taget arbejdstimer. Men de kan måske sidde og spille spil en hel formiddag,” siger Mai Marcado.

Hun medgiver samtidig, at der ikke er noget simpelt svar på, hvordan man skal definere faggrænserne.

“Der var en diskussion omkring, om de to frivillige skulle med på en tur. Og der blev man enige om et nej. Fordi så ville man være ude i, at de dækkede ind. Det er jo de her lokale samtaler, der skal til for at få det til at fungere,” siger Mai Mercado.

Derfor er hun også tøvende over for at komme med konkrete politiske forslag på området.

“Det vigtigste for mig er måske, at jeg gerne vil signalere, at det offentlige og frivillige skal arbejde tættere sammen. Men at jeg samtidig heller ikke står klar med en eller anden model for, hvordan det skal gøres,” siger hun.

Vil ændre rammevilkår
Det betyder ikke, at hun er færdig med at lave politik inden for det frivillige sociale område. En central del af både taskforcens anbefalinger og den endelige civilsamfundsstrategi var, at man skulle ændre rammevilkårene for foreningerne.

Derfor vil man i marts nedsætte en arbejdsgruppe, som skal granske forskellige nye modeller, der kan mindske bureaukratiet for frivilligorganisationerne.

“Det er værd at tænke over, at vi stiller samme krav til en lille forening som en kæmpestor forening. Det betyder ikke, at der ikke skal stilles krav. Men det kan vi gøre på en smartere og en bedre måde, tror jeg,” siger Mai Mercado.

Kan du sige noget mere om, hvad der kommer til at ske med rammevilkårene? Ude i foreningerne er de jo meget optagede af…

“Bureaukrati, økonomi, støttestruktur,” afbryder hun med et smil.

“Jeg kender dem allesammen, og heldigvis for det. Men der er en arbejdsgruppe, som skal se på det. Af respekt for dem får du mig ikke til at blive mere konkret, før de er færdige.”

Tilbage står, hvorfor børne- og socialministeren er så overbevist om, at civilsamfundet er én af nøglerne til at få bugt med de sociale problemer herhjemme.

Selv peger Mai Mercado blandt andet på en oplevelse hos foreningen Kæmperne, der arrangerer sportstilbud for psykisk sårbare.

“Jeg talte med en, som fortalte, at han sneg sig langs panelerne i starten. Han havde det så dårligt. Men på grund af fællesskabet i Kæmperne kom han længere væk fra kanten. Og han endte med at tage en instruktøruddannelse, og i dag står han og underviser andre. Er velfungerende. Det er da fantastisk,” siger Mai Mercado.

Der opstår en lille tavshed på nogle sekunder, inden hun fortsætter bestemt.

“Jeg gad godt se det offentlige løse den opgave.”

Hvorfor mener du, at den offentlige sektor ville have svært ved at løse den opgave?

“Fordi det frivillige fællesskab i sagens natur er frivilligt. Der er ikke nogen, som sidder med en opfattelse af, at der er nogen, som er ansat til at være i en relation med mig. Det betyder ikke, at der ikke er hjertevarme i den offentlige sektor. Og vi har fantastisk dygtige medarbejdere. Men jeg tror, det har en stor betydning for brugeren, at det ikke er folk, som får løn for at være sammen med mig,” siger Mai Mercado.

Kilde: Altinget.dk