Færre ressourcesvage unge bliver frivillige - Dansk Folkehjælp
Forside » Nyheder » Færre ressourcesvage unge bliver frivillige

Færre ressourcesvage unge bliver frivillige

NYT STUDIE: Den sociale ulighed har været stigende blandt unge frivillige. Det er veluddannede unge og dem med forældre fra en høj socialklasse, der engagerer sig.

Der bliver færre frivillige unge, og det skyldes især, at foreningerne ikke længere har lige så godt fat i de ressourcesvage unge. Det er konklusionen i et nyt studie, som ph.d.-studerende ved RUC Lærke Bonnesen har lavet.

Undersøgelsen er lavet på baggrund af tal fra Frivillighedsundersøgelsen fra 2004 og 2012 beriget med tal fra Danmarks Statistik. I 2004 var det 32 procent af de unge, der havde været frivillige i det foregående år, mens det i 2012 kun var 26 procent.

“Det var i høj grad unge med lav eller kort uddannelse, eller dem, som havde forældre fra en lavere socialklasse, der var faldet fra. I de andre aldersgrupper så man ikke samme udvikling, hverken i forhold til antal frivillige eller social ulighed,” forklarer Lærke Bonnesen.

Hun mener, at udviklingen blandt andet kan skyldes stigende ungdomsarbejdsløshed.

Selvransagelse i foreningerne
Lærke Bonnesen oplever, at der blandt foreninger og politikere er et fokus på at gøre deltagelsen i det frivillige arbejde mere lige. For eksempel er det en af de ting, som børne- og socialminister Mai Mercado (K) har som mål for civilsamfundet, og som foreningerne jævnligt diskuterer på deres konferencer.

“Det er fantastisk at se, men det kræver også noget selvransagelse – at man kigger på, hvad man kan ændre i forhold til sine regler og procedurer i de frivillige organisationer,” fortæller Lærke Bonnesen.

Ungdommens Røde Kors er blandt dem, der har haft et forløb med selvransagelse. Det siger Søren Bøllingtoft Knudsen, politisk næstformand i organisationen.

“Når vi mødes på tværs af foreninger i civilsamfundet, er vi ofte dem, der beder alle kaste et blik rundt og konstatere, hvor meget vi desværre ligner hinanden. Det vil vi gerne ændre. For vi tror på, at alle kan bidrage, og at møder mellem forskellige mennesker nedbryder fordomme og udvider horisonter,” siger han.

Tre tiltag
Det er Søren Bøllingtoft Knudsens oplevelse, at Ungdommens Røde Kors er godt i gang med at øge diversiteten blandt deltagerne, men at man langt fra er i mål. På de enkelte aktiviteter bliver der sat mål om at nå længere ud – til erhvervsskoler, asylcentre og oversete boligområder. Organisationen har dog ikke samlet set tal på udviklingen.

Søren Bøllingtoft Knudsen kan konkret pege på tre tiltag, som Ungdommens Røde Kors er ved at søsætte, som han mener kan bidrage til at øge bredden i gruppen af frivillige.

“For det første skal økonomien ikke være afgørende. Derfor har vi indført et handlingsmedlemskab, der betyder, at du kan få de fulde demokratiske rettigheder i organisationen, uanset om du er i stand til at betale et kontingent eller ej,” fortæller han.

“For det andet arbejder vi med velkomsten, så man ikke behøver at være lige så opsøgende, hvis man vil være frivillig. På den måde håber vi at gøre det nemmere for alle unge at komme ind. Du skal fra dag ét kunne mærke, at du er velkommen og kan bidrage.”

“For det tredje har alle dele af organisationen fået frihed til at vælge, hvordan de vil arbejde og organisere sig – når blot det foregår på demokratisk vis. Det giver plads til både hierarkiske lokaldemokratier med generalforsamlinger i toppen og fladere demokratiformer med samarbejde og konsensus. I et mere fladt demokrati er der eksempelvis plads til, at du kan være med, selvom tunge procedurer og juridisk sprog ikke er din spidskompetence. Og denne ligeværdighed kan netop være det, der åbner døren til det store fællesskab for flere, uanset baggrund,” afslutter Søren Bøllingtoft Knudsen.

Frivillighed kræver politisk selvtillid
I Dansk Ungdoms Fællesråd har man ligesom i Ungdommens Røde Kors gjort sig overvejelser om, hvad selve demokratiformen har af betydning for diversiteten.

Det er blandt de emner, der er blevet undersøgt i projektet Fremtid i forening, som Dansk Ungdoms Fællesråd har etableret i samarbejde med Syddansk Universitet og Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet.

“Vi ved, at de unge, som går på en erhvervsuddannelse, typisk har lavere politisk selvtillid – det vil sige en lavere tro på, at de kan gøre sig gældende i en politisk sammenhæng, eller at politikerne lytter til dem. Derfor arbejder vi målrettet med demokratiaktiviteter på erhvervsskolerne for at få løftet de unges politiske selvtillid og tro på deres egne evner og rolle i at kunne få indflydelse på deres egen hverdag og samfundet i det hele taget,” forklarer Kasper Sand Kjær, formand i Dansk Ungdoms Fællesråd.

Paraplyorganisationen prøver med indirekte hjælp at øge de unges politiske selvtillid og samtidig diversiteten i foreningerne.

“Det er en af grundende til, at vi afholder skolevalg. Det er dokumenteret, at det giver de unge en større lyst til at deltage i demokratiet og en øget politisk selvtillid. Derudover har vi også en række materialer på vores hjemmeside, som kan hjælpe de enkelte foreninger i deres arbejde med problemstillingen. For eksempel et spil, der indeholder spørgsmål som: Er vores diversitet stor nok?” fortæller Kasper Sand Kjær.

En bredere appel
Det er denne type initiativer, som Lærke Bonnesen hilser velkommen. Hun mener, at man er nødt til at se bredt på, hvad der skaber ulighed.

“Nogle gange kan det være noget helt eksplicit, der skaber ulighed. For eksempel havde Mødrehjælpen en regel om, at man som tidligere bruger af deres tilbud var nødt til at vente nogle år, før man kunne blive frivillig. På den måde blev en gruppe af typisk ressourcesvage udelukket. Men det kan også være mere implicit, for eksempel hvis ens aktiviteter eller markedsføring appellerer til en bestemt gruppe mennesker,” forklarer hun.

I KFUM og KFUK har de for nyligt oplevet meget konkret, at de aktiviteter, de tilbyder, kan have en indflydelse på, hvem der engagerer sig. Det skete i forbindelse med et tilbud om at bygge landsbyer i trætoppe i Tyskland.

“Det er typisk kvindelige universitetsstuderende, der melder sig til vores internationale projekter. Men her var det lige omvendt: Det var typisk unge mænd med hænderne godt skruet på. Det er noget, vi vil have med i vores overvejelser fremover – hvordan vi fortsat kan skabe aktiviteter, som appellerer til forskellige målgrupper,” fortæller Henriette Lynderup Kirkeskov, formand for KFUM og KFUK i Danmark.

For hende handler det blandt andet om at sende et vigtigt signal.

“Vi skal vise vores børn og unge, at frivillige kan se vidt forskellige ud, og at mangfoldighed er en styrke,” siger hun.

Lighed i køn
Lærke Bonnesens studie viser, at der i perioden 2004 til 2012 er kommet en øget lighed i forhold til, hvilket køn de unge frivillige har. Det har også været et fokus i Red Barnet Ungdom, ifølge bestyrelsesformand Stine Borring Alkert.

“Vi har haft en overvægt af kvindelige frivillige i Red Barnet Ungdom, og det vil vi gerne ændre. Vi ved, at det er vigtigt for de børn, vi besøger, at de kan spejle sig i mandlige rollemodeller,” fortæller hun.

Red Barnet Ungdom har dog ingen aktiv indsats for at favne bredere i forhold til deres frivilliges sociale baggrund, selvom deres typiske medlem ifølge Stine Borring Alkert er akademiker. På spørgsmålet om, hvorvidt det også kan være en fordel, at børnene kan spejle sig i de frivilliges baggrund, er hun tøvende:

“Der er både fordele og ulemper, alt efter hvor afklaret man er med sin baggrund. Men jeg glæder mig da over, at når vi er ude ved børnene, så ved vi, at nogle af dem selv bliver frivillige, når de vokser op.”

Hvorfor gør I så ikke noget aktivt for at hverve den gruppe?

“Det ved jeg faktisk ikke. Men det kunne man helt sikkert også godt,” siger Stine Borring Alkert.

 

Kilde: Altinget.dk