Forside » Nyheder » Hjertestarterne virker: 83% af overlevne vender tilbage til jobbet

Hjertestarterne virker: 83% af overlevne vender tilbage til jobbet

Danmark er verdensmester, når det gælder genoplivning, og det skyldes i høj grad hjertestarterne. Ny forskning viser, at langt de fleste, som overlever de første kritiske dage efter et hjertestop, vender tilbage til en normal hverdag.

Det anslås, at 4000 danskere hvert år falder om med hjertestop uden for hospitalet. En rapport fra Dansk Hjertestopregister viser, at 89,6 procent af alle de danskere, der i 2016 fik et hjertestop, døde inden for de første 30 dage.

Det vil sige, at 10,4 procent overlevede, og selvom det måske umiddelbart lyder lavt, er det et tal, der er steget markant de senere år. I 2001 overlevede kun 3,9 procent af hjertestop-patienter de første 30 dage.

En del af æren skal tilskrives de mange hjertestartere, der lever op til deres navn om at starte de hjerter, der er gået i stå. På Fyn er der 1542 hjertestartere, men tallet kan være højere i virkeligheden, da der her er tale om de hjertestartere, der er registrerede hos TrygFonden.

Risiko for at ende på plejehjem er lille
Et nyt forskningsprojekt fra 2018 har undersøgt, hvordan overlevere af et hjertestop uden for hospital klarer sig efter deres hjertestop. Undersøgelsen er baseret på data fra Dansk Hjertestopregister og inkluderer data fra 14.000 patienter, der fik hjertestop uden for hospital i perioden 2005-2014.

I de tilfælde, hvor der blev brugt hjertestarter ved hjertestoppet, inden ambulancen nåede frem, fik otte procent konstateret en hjerneskade eller kom på plejehjem. I de tilfælde, hvor hjertelungeredning og hjertestarter ikke blev anvendt, fik 20 procent en hjerneskade eller kom i plejehjemsbolig inden for det første år efter hjertestoppet.

Tilsvarende kan langt de fleste, som overlever 30 dage efter et hjertestop, vende tilbage til arbejdsmarkedet. Faktisk viser forskningsprojektet, at 83 procent af 30 dages-overleverne i den arbejdsdygtige alder (18-65 år) vendte tilbage til arbejdsmarkedet.

Ligeledes viste en undersøgelse fra 2011, at der ikke var forskel på indkomstniveauet før og efter hjertestoppet, og det indikerer, at hjertestoppatienterne er vendt tilbage til deres arbejde på fuldtid.

– Folk bliver ikke genoplivet til en tilværelse på plejehjem eller et liv som hjerneskadet. Når man er ude over den første måned, klarer langt de fleste sig rigtig godt, siger Kathrine Søndergaard, der er læge, ph.d.-studerende og forsker på projektet fra 2018.

Gode historier fra OUH
Den oplevelse deler Finn Lund Henriksen, der er hjertemediciner og overlæge på Odense Universitetshospitals hjerteafdeling. Hans hjerte banker for, ja, andres hjerter. Han fortæller, at man på hjerteafdelingen mærker en forskel fra for 20 år siden. Overlevelsen blandt hjertestop-patienter er støt stigende, og det kan mærkes på hjerteafdelingerne.

– Vi kan mærke en forskel på den måde, at vi modtager en del hjertestoppatienter, men det positive er, at dem, der overlever, klarer sig rigtig godt. De fleste bliver genoplivet med et godt resultat, så der er mange gode år tilbage for både patienterne og deres familier, siger Finn Lund Henriksen.

Stedet for hjertestop har betydning
Forskning viser også, at overlevelsesprognosen varierer afhængig af, hvor man har fået hjertestop henne. Over 70 procent af alle hjertestop finder sted i det private rum, og det er problematisk, fordi 30 dages-overlevelsen i 2014 lå på 10 procent. I det offentlige rum lå 30 dages-overlevelsen samme år på 25 procent.

Også risikoen for varige mén er større, hvis man får et hjertestop i det private rum. Andelen af patienter på plejehjem og anoksisk hjerneskadede patienter (patienter, der har fået en hjerneskade som følge af, at de ikke har fået ilt nok til hjernen) var i 2014 17 procent for de, der havde fået hjertestop i det private rum. Til sammenligning var det tal kun 6,8 procent, hvis hjertestoppet skete i det offentlige rum.

– Det allervigtigste i forbindelse med et hjertestop er, at der er nogen til stede. Simpelthen. Der skal være nogen, der kan give den livsnødvendige hjertemassage, siger Finn Lund Henriksen.

Kampagnen Danmark Redder Liv skal hjælpe med at sikre hurtigere indsats i forbindelse med hjertestop. Kampagnen er blevet til i et samarbejde mellem Region Sjælland, Region Syddanmark, FirstAED og Dansk Folkehjælp. En app registrerer den fysiske lokation for hjertestoppet og vælger de tre såkaldte folkehjælpere, der rent geografisk er tættest på.

Målet er at bringe hjertestarteren tættere på især de private rum, så også overlevelsen og fremtidsprognoserne her forbedres.

Kilde: Fyens.dk