Forside » Nyheder » Jeg elsker at hjælpe andre

Jeg elsker at hjælpe andre

Flere frivillige skal uddanne sig til hjerteredder, så chancen for at overleve et hjertestop bliver større.

Det er målet med en kampagne, der har Region Sjælland og Dansk Folkehjælp i front. I Køge har Nicolai Rasmussen sagt ja til at blive frivillig hjerteredder.

– Jeg er glad for at få mulighed for at hjælpe andre. Det er tilfredsstillende at kunne hjælp folk, og jeg ville selv sætte stor pris på hurtig hjælp, hvis jeg eller min familie fik brug for det, siger han.

Som uddannet hjerteredder indvilger Nicolai Rasmussen i at kunne kontaktes via en app på sin mobiltelefon for at køre eller løbe til nærmeste hjertestop, hvis der kommer en melding på det. Hjertereddere er i udgangspunktet til rådighed 24 timer i døgnet, og formålet er at spare livsvigtige minutter ved at ankomme til stedet og give hjerte-lunge-redning, inden ambulancefolkene står klar.

Læs hele artiklen som Sjællandske Medier bragte den 21. oktober 2018

Kilde: Sjællandske Medier
Foto: Jørgen Chr. Jørgensen