Forside » Nyheder » Rigtige mænd græder nogle gange

Rigtige mænd græder nogle gange

Per har seks kroner til tant og fjas om måneden. Rygskadede og gældsplagede Per Hermansen lever af overskudsmad fra Aldi – uden den havde han ikke kunnet give sine børn, hvad de har behov for hver dag. Og derfor er Per en af de 14.000 enlige forsøgere, der søger julehjælp.

Med en gæld på to millioner kroner, en stærkt bevægelses-nedsættende rygskade og en så anstrengt økonomi, at der blot var sølle seks kroner til overs, da alle regninger var betalt i dagene efter 1. november, er det godt med en optimistisk livsindstilling og en kreativ måde at tænke og agere på i hverdagen.

Heldigvis har Per Hermansen disse egenskaber som en stødpude mod de daglige ryg- og lommesmerter, som ikke gør det nemmere at være sygemeldt kontanthjælpsmodtager med to børn – Tim på otte, der bor fast hos sin far, og Isabella på seks år, der bor hos sin mor og er hos sin far hver anden weekend.

– Når folk spørger, hvad jeg laver, og jeg svarer, at jeg er på kontanthjælp, vender mange ryggen til og bliver tavse. Det er åbenbart tabu at være i en svær situation.

– Fordelen ved det er, at det er blevet nemmere at sortere rygklappere fra rigtige venner, siger Per Hermansen, der har været sygemeldt siden 2015, og som indrammer sin og børnenes hverdag i en lejebolig i Broby på Sydfyn.

Læs hele artiklen her.

#julehjælp #folkehjælp

Kilde: Ekstra Bladet
Foto: Tim Kildeborg Jensen