Forside » Nyheder » Prøvede at skjule tårerne for børnene

Prøvede at skjule tårerne for børnene

Esthers mor græd da julehjælpen kom: Prøvede at skjule tårerne for børnene. Esther Hvolby er taknemmelig for den hjælp, hendes familie fik af Dansk Folkehjælp, mens hun voksede op. Derfor giver hun nu tilbage til organisationen, der år efter år sørgede for at hun fik en god jul.

Esther Hvolby har stor succes med sit arbejde som personlig træner, hun bor i en dejlig lejlighed i Aarhus sammen med sin kæreste og er meget glad for sin tilværelse. Men hun har ikke altid haft lige nemt.

23-årige EstherHvolbyvoksede op i et hjem, hvor pengene var meget små, og hendes mor aldrig vidste, om der var råd til at holde jul.

– Hele min barndom har stået på overlevelse, da min mor var enlig med fire børn, og der ingen far var i billedet, fortæller Esther Hvolby.

Ku’ godt se at vi ikke havde så mange penge
Esther og hendes familie boede i Viby J ved Aarhus, moren var syg af en gigtsygdom og fik førtidspension. Derfor var pengene små og der var mange ting, som familien ikke havde råd til.

– Man kunne godt se på vores tøj, at vi ikke havde så mange penge, fortæller Esther.

– Vi fik mad, men der var det nemme og billige mad, og der var ikke råd til ferier og udflugter.

Læs hele artiklen her. 

Kilde: Ekstra Bladet
Journalist: Thea Berg