Forside » Nyheder » Løsningen er ikke flere penge

Løsningen er ikke flere penge

 S-formand om julehjælp til fattige: Flere penge er bare ikke løsningen. Mange familier med problemer har brug for andre former for hjælp, siger Mette Frederiksen.

– Er det en falliterklæring for velfærdssamfundet, at så mange må søge julehjælp?

– Det korte svar er: ja! siger Mette Frederiksen, Socialdemokratiets leder.

Men … for hun har en masse men’er:

– I mine øjne er der forskel på, om man er syg og derfor ikke kan arbejde og måske er havnet mellem to ydelser. Det er der ofte eksempler på.

– Eller om man er ung mor på SU, som måske har svært ved at få tingene til at hænge sammen i en periode. Men hvor det også er en investering i resten af livet. Der er mange nuancer, hvis vi skal ind og hjælpe.

Her viser Dansk Folkehjælps statistik fra i år, at julehjælpens ansøgere typisk har været på kontanthjælp i syv år eller mere. At de er enlige forsørgere, at der er problemer med misbrug, sygdom, psykisk skrøbelighed, og at de totalt mangler et netværk eller kontakt med deres familie.

– De 44.000 børn, der nu lever i fattigdom, ved i hvert fald godt, at de har tabt i velfærdssamfundets lotteri?

– Ja. Børn har en utrolig god fornemmelse af, hvor de er henne i det her samfund.

– Og det er blevet mere tydeligt og hårdere for børnene. Tidligere havde de færreste, hvad de skulle bruge. I dag er det faktisk modsat. Og jeg tror, det gør en stor forskel. Det er lettere at håndtere at mangle noget, hvis de fleste andre også gør det.

Læs hele artiklen her. 

Kilde: Ekstra Bladet
Foto: Linda Johansen