Skip to content

Udviklingsbistand faldt i 2018

OECD-landenes samlede udviklingsbistand faldt med 2,7 procent i 2018. Også de private investeringer er for nedadgående. “Bekymrende tendens,” siger Globalt Fokus.

De rige landes samlede udviklingsbistand faldt i 2018 med 2,7 procent i forhold til året før.

Det viser en ny rapport fra OECD.

“Donorlandene lever ikke op til deres 2015-løfte om at øge udviklingsbudgettet, og det lover dårligt for vores evne til at nå 2030 Sustainable Development Goals,” siger generalsekretær i OECD Angel Gurría i en pressemeddelelse.

Den samlede bistand lød på 153 milliarder dollars, hvilket efterlader OECD-landene milevidt fra den officielle FN-målsætning på 0,7 procent af BNI. Danmark giver 0,72 og er et af blot fem lande, som lever op til målsætningen. Det gennemsnitlige bidrag er nu på blot 0,31 procent.

Lever ikke op til løfter
Det er bekymrende, mener Helle Munk Ravnborg, som er seniorforsker ved DIIS.

“Op til vedtagelsen af verdensmålene forpligtede de rige lande sig endnu engang på at give 0,7 procent i udviklingsbistand. Samtidig forpligtede de sig til at støtte op om landenes indsats for selv at mobilisere ressourcer gennem at få bedre styr på skattegrundlag og skatteopkrævning og alle de andre ting, som skal til for at få verdensmålene gennemført. Og så gør vi præcis det modsatte,” siger hun.

Helle Munk understreger samtidig, at tallene er ekstra alvorlige, set i lyset af at de rige lande har forpligtet sig til at finde 100 milliarder dollars ekstra til klimafinansiering i udviklingslandene.

Ulandsorganisationernes brancheorganisation Globalt Fokus ærgrer sig også over udviklingen.

“Det mener jeg er en meget bekymrende tendens, for vi ved, at udviklingsbistand er en helt særligt vigtig kilde til at finansiere udvikling i de fattigste lande,” lyder det fra formand Rasmus Stuhr Jakobsen.

“Det er ikke kursen, hvis vi skal nå verdensmålene i 2030,” fortsætter han.

Private investeringer falder
Det er ikke kun bistanden til udviklingslandene, som er for nedadgående. Også de private aktører er blevet mere tilbageholdende med at investere i de fattigste lande i verden.

“Det skyldes jo ikke, at der er knaphed på penge i verden – tværtimod bugner pensionskasser og alle mulige andre formueholdende kasser. Det skyldes snarere, at der er så stor usikkerhed i mange lande, at man holder sig tilbage,” siger Helle Munk Ravnborg.

Hun henviser blandt andet til lande som Tanzania, hvor der for nyligt er rejst usikkerhed om skattefastsættelsen. Derudover er udenlandske investorer blevet involveret i store korruptionssager i Mozambique.

“Det er den slags usikkerhed, som har betydning for, ikke bare om udenlandske investorer med mange penge på kistebunden tør investere – men også om indenlandske investorer tør binde an med investeringer,” siger hun.

Altinget ville gerne have hørt udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), hvad hun tænker om OECD-landenes faldende udviklingsbistand. Hun var imidlertid ikke til at træffe torsdag, da hun var ude af landet.

På Udenrigsministeriets hjemmeside fremgår det imidlertid, at hun glæder sig over, at Danmark fortsat lever op til FN-målsætningen.

“Gennem vores udviklingssamarbejde er vi med til at skabe bedre levevilkår i fattige og skrøbelige lande med indsatser indenfor bl.a. jobskabelse og vækst, uddannelse, sundhed og rettigheder. Det er afgørende at kunne skabe bedre muligheder for, at unge kan se en fremtid for sig, der hvor de har hjemme. Dermed forebygger vi også irregulær migration,” siger Ulla Tørnæs i en skriftlig kommentar.

Kilde: Altinget.dk