Forside » Nyheder » Er vi på vej mod mindre ulighed i Danmark?

Er vi på vej mod mindre ulighed i Danmark?

Måske er der godt nyt på vej til Danmarks mest udsatte borgere. Det nye regeringsgrundlag ”Retfærdig retning for Danmark” slår nye takter an i dansk velfærdspolitik, og vi håber i den grad, at vi for første gang i mange år kommer til at se forbedringer og ikke forringelser for dem der står på bunden af et dansk velfærdsamfund.

Under overskrifterne for et nyt regeringsgrundlag ”vi skal styrke vores velfærd igen”, ”vi skal bekæmpe den stigende ulighed” og ”vi skal tage et opgør med centraliseringen af Danmark” kunne noget tyde på at vi langt om længe får et opgør med den stigende ulighed der siden nullerne har skubbet Danmark i en forkert retning, når vi taler om bedre balance mellem flertallet af danskere og dem som står på bunden af et velfærdssamfund, der har budt på en række forringelser for landets fattigste børnefamilier og øvrige udsatte grupper.

På velfærdsområdet afsættes der flere ressourcer og hænder til landets børneinstitutioner og skoler. Ved at sikre, at der tilføres flere ressourcer på området, er det partierne bag regeringsgrundlagets målsætning, at vi skal blive bedre til at støtte børn fra udsatte børnefamilier, således at de har de bedst mulige forudsætninger for at kunne bryde med en negativ social arv.

Bekæmpelse af børnefattigdom får stor opmærksomhed i regeringsgrundlaget. Der kommer således øget fokus på Danmarks 65.000 fattige børn – et antal som har været støt stigende under såvel blå som røde regeringer siden de første fattigdomsanalyser blev offentliggjort. Under overskriften ”Danmark skal være verdens bedst land at være barn i” lægges der op til en genindførelse af en fattigdomsgrænse i Danmark. Det er rigtig godt nyt. Dansk Folkehjælp har de seneste mange år fastholdt, at Danmark skal navigere efter en fastlagt fattigdomsgrænse, således vi som samfund løbende kan måle på udviklingen og sikre at der langt om længe sker forbedringer for de nu 65.000 børn som lever i fattigdom og ulighed.

Beslutningen om indførelsen af den seneste reform for overførelsesindkomstområdet, herunder kontanthjælpsloftet, rulles tilbage. Der afsættes her og nu midler til indførelse af forøget børnetilskud, og der nedsættes en ydelseskommission, som skal komme med anbefalinger til overførelsesindkomstområdet. Alle reformer som har været indført på overførelsesindkomstområdet de seneste mange år, har alle betydet forringelser for dem som var på overførelsesindkomst. Reelt har disse beslutninger skubbet flere familier ud i fattigdom, og det er derfor rigtig godt nyt, at man påtager sig en fornyet menneskesyn hvor mere fattigdom ikke er vejen til beskæftigelse.

En styrkelse af velfærden blev en af de centrale spørgsmål i valgkampen sammen med de klimaudfordringer vi står med hjemme og globalt. På velfærdsområdet er der i særdeleshed fokus på mindre ulighed i sundhedssystemet. I Dansk Folkehjælp er vi i berøring med 19.000 udsatte familier i Danmark via de sociale tilbud vi tilbyder. På spørgsmålet om hvorvidt udsatte familier har oplevet mere ulighed i sundhedsvæsnet svarer 70 procent af alle familier til Dansk Folkehjælp, at de netop har mødt større ulighed og svært ved at skulle dække eksempelvis omkostninger til egenbetaling i sundhedssystemet.

På økonomi og gældsområdet lægges der langt om længe op til et opgør med kviklån. Skiftende erhvervsministre har lovet bod og bedring for, hvordan vi kunne få indført nogle tydeligere regler for de meget omtalte og udskældte kviklån. Igennem Dansk Folkehjælps økonomirådgivnings tilbud til fattige og udsatte familier i Danmark møder vi hver eneste dag, de familier som i desperation over ikke at kunne betale deres regninger og ydelser optager kviklån for blot at opdage at deres gæld stiger betragteligt. Det er både blandt de helt unge, men også helt almindelig børnefamilier vi oplever henvendelser fra, som har svært ved at komme ud af de lån som optages som kviklån.