Forside » Nyheder » Danmarks nye socialpolitik

Danmarks nye socialpolitik

Opgør med kontanthjælpsloftet, løft af psykiatrien og specialeplanlægning på handicapområdet er blandt de tunge socialpolitiske dagsordener for den nye S-regering. Og så skal fattigdomsgrænsen genindføres.

Den nye socialdemokratiske regering betyder goddag til minimumsnormeringer og farvel til kontanthjælpsloftet.

Sådan da, for støttepartiernes mere eller mindre ultimative krav er i kompromissets navn blevet justeret lidt i det fælles forståelsespapir, som udgør grundlaget for Mette

Den nye socialminister må derfor være indstillet på, at hans eller hendes fremmeste mål bliver at levere på Mette Frederiksens erklærede ambition om at blive børnenes statsminister.

Altinget har tygget og tolket på aftaleteksten, og gennemgår i de følgende de vigtigste nedslagspunkter i den socialpolitik, som Danmarks nye regering har forpligtet sig til.

Flere voksne i institutioner – men hvor mange?
Godt hjulpet på vej af først en dokumentar på DR – og siden en mere på TV2, blev antallet af voksne i daginstitutionerne et af valgkampens helt store temaer.

Socialdemokratiet var oprindeligt imod minimumsnormeringer, fordi det betragtes som unødig indblanding i kommunernes ret til selv at prioritere deres økonomi.

Både SF, Enhedslisten og Radikale har presset på for at indføre minimumsnormeringer. De tre støttepartier får nu deres vilje.

Men kun delvis, idet der ikke sættes tal på det minimums af voksne, som minimumsnormeringer dækker over. Inspireret af pædagogernes fagforening BUPL har støttepartierne ellers presset på for minimumsnormeringer, som sikrer én voksen til seks børn i børnehaven og én voksen til tre børn i vuggestuen.

Aftaleteksten forpligter dog S-regeringen på lovbundne minimumsnormeringer, som skal være fuldt indfaset i 2025. Processen starter allerede med kommunernes økonomiaftale for 2020, som den nye regering skal forhandle som noget af det første.

Minimumsnormeringerne skal kobles sammen med en såkaldt ambitiøs børneplan, som skal sammentænke normeringer, uddannelse, kvalitet og ledelse i daginstitutionerne.

Ydelseskommission skal finde erstatning for kontanthjælpsloftet
Partierne i rød blok har givet håndslag på at bekæmpe børnefattigdom. Det er med den ambition for øje, at Mette Frederiksens regering vil nedsætte en ydelseskommission, som om senest et år skal anvise en erstatning for kontanthjælpsloftet.

Også i forhold til kontanthjælpsloftet har Socialdemokratiet været omgivet af partier, som har krævet det afskaffet.

I målsætningen for det nye ydelsessystem er dog indbygget den lille klausul, at kontanthjælpsloftet afskaffes, uden at det omvendt bliver muligt at modtage offentlige ydelser i ubegrænset omfang.

Men kommissionen tænker, ydes en målrettet hjælp til de børnefamilier, der er omfattet af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen. Partierne har aftalt at afsætte 250-300 millioner kroner årligt til et midlertidigt kontant børnetilskud, som indføres hurtigst muligt og målrettes familier med børn fra 0-14 år.

Pengene tages fra råderummet på finansloven for 2019 og forventes at række til, at en enlig mor med to børn på to og fire vil modtage et skattefrit beløb på cirka 1.700 kroner om måneden.

Ny fattigdomsgrænse
Det er også ud fra den overordnede målsætning om at bekæmpe fattigdom, at den nye regering vil indføre en fattigdomsgrænse, så udviklingen kan følges.

Det defineres dog ikke nærmere, om det den tidligere officielle fattigdomsgrænse, som Løkke-regeringen afskaffede i 2015, eller den nye uofficielle, som Danmarks Statistik har etableret for at gøre os i stand til at efterleve forpligtelserne i FN’s udviklingsmål, som skal danne metodisk grundlag for en ny fattigdomsgrænse.

Indtil 2015 målte man fattigdom over en sammenhængende periode på tre år, mens Danmarks Statistik kun måler på indtægtsniveauet for ét år.

Løft af psykiatrien
I forståelsespapiret forpligter parterne sig også til at løfte psykiatrien.

Den nye regering vil invitere til forhandlinger om en tiårsplan for psykiatrien.

Planen skal blandt andet indeholde flere sengepladser og mere forebyggelse – og have forpligtende mål om at mindske antallet af genindlæggelser, nedbringe ventetiden og øge gennemsnitslevealderen for borgere med psykisk sygdom.

Det fremgår også, at S-regeringen vil give gratis psykologhjælp til unge op til 24 år.

Hvis man vil vide mere om den sag, betaler det sig nok at nærstudere det psykiatriudspil, som Socialdemokratiet præsenterede under valgkampen.

Opgør med præstationskulturen
Den nye regering har som erklæret målsætning at tage livtag med den stigende psykiske sårbarhed blandt børn og unge – for også derigennem at komme senere sociale problemer til livs.

Regeringen varsler i den forbindelse et opgør med ”præstationskulturen” – og vil gennemføre en en national handlingsplan for mental sundhed og en gennemgang af uddannelsessystemet for at identificere tiltag, der fremmer børn og unges trivsel og mindsker præstationskulturen.

Specialeplan på handicapområdet
Der leveres også på målsætningen om at rette op på afspecialiseringen på socialområdet.

Med en overordnet målsætning om at forbedre mulighederne for mennesker med handicap, vil den nye regering gennemføre en specialeplanlægning af handicapområdet.

Dermed lægger S sig som varslet i slipstrømmen på Løkkes sundhedsreform, hvor det blev aftalt at gennemføre en specialeplanlægning af institutioner på det specialiserede socialområde.

I samarbejde med relevante aktører vil den nye regering i første omgang gennemføre en evaluering af den nuværende planlægning og organisering af handicapområdet.

Mon ikke at S-regeringen kan overtage det evalueringsarbejde, som blev iværksat i slutningen af marts?

Læs mere: Regeringen sparker fremtiden for specialiserede institutioner til hjørne

Udover bedre specialisering vil den røde regering også styrke retssikkerheden for handicappede.

Som Altinget tidligere har beskrevet, kniber det nemlig gevaldigt med præcisionen i de afgørelser, kommuner træffer på handicapområdet. Mange klager – og mange får medhold.

Især på børnehandicapområdet står det skidt til. I 2018 måtte Ankestyrelsen håndtere over 2.700 klager, og i næsten halvdelen af sagerne var der begået fejl.

Den nye regering vil derudover gøre det lettere for unge med handicap eller funktionsnedsættelse at tage en uddannelse.

Vil lukke ned for profit på velfærd
Socialdemokratiet mener ikke, at private virksomheder skal have mulighed for at trække profit ud af private dagtilbud og opholdssteder.

Hvordan man mest hensigtsmæssigt sætter en stopper for det, bliver i første omgang genstand for en undersøgelse. I aftaleteksten luftes overvejelser om at anvende den samme model over for private institutioner og bosteder, som i dag gælder for fri- og privatskoler.

Læs mere: Ny regering vil sætte en stopper for profit på velfærd

Målsætningen om at lukke ned for profit på bosteder og institioner, har af socialdemokraterne været kædet sammen med ønsket om en samlet reform af anbringelsessystemet.

Anbringelsesreformen nævnes dog ikke i det fælles forståelsespapir, hvilket måske dækker over uenighed om flere tidlige tvangsfjernelser, som udgør et andet kardinalpunkt for socialdemokraterne.

Færre hjemløse og gratis tandpleje til udsatte
Den nye regering forpligter sig desuden til at føre en “aktiv og ambitiøs socialpolitik”, og varsler i aftaleteksten, at de vil fremlægge forslag, der:

  • Forbedrer indsatsen for og nedbringer antallet af hjemløse.
  • Mindsker egenbetalingen ved tandpleje – og helst gør det helt gratis – for de mest socialt udsatte.
  • Igangsætter et opgør med de kviklån, som fanger mennesker i uoverskuelig gæld.
  • Giver de mest udsatte stofmisbrugere et id-kort, der skal sikre dem mere hjælp og værdighed.
  • Præciserer forbuddet mod at etablere eller opholde sig i såkaldte utryghedsskabende lejre og politiets dertilhørende mulighed for at udstede et zoneforbud, så det tydeliggøres, at hensigten er at sætte ind over for personer, der har etableret sig i permanente lejre og ikke hjemløse, der er tvunget til at overnatte udendørs.

Kilde: Altinget.dk