Skip to content

Privatøkonomisk snusfornuft

Ny rapport fra RKI viser, at de unge i stigende grad er præget af privatøkonomisk snusfornuft, da antallet af håbløst forgældede unge er faldende. 

Danmarks ungdom er blevet økonomisk snusfornuftige, og foretrækker i stigende grad selv at tjene deres penge frem for at låne dem i banken. Også selv om lånerenten er rekordlav. Det skriver Politiken lørdag.

Nye tal fra RKI viser, at antallet af registrerede dårlige unge betalere ser ud til at falde – også i 2019.

Ved udgangen af maj var det kun 3,5 procent af de 18-25-årige, eller helt præcist 21.500 unge, der var registreret med en eller flere betalingsanmærkninger i det berygtede RKI-register. Og ser man på hele gruppen af 18-30-årige, så er antallet af registrerede dårlige betalere nu faldet til 46.000 personer.

Det er ny bundrekord, skriver Politiken lørdag.

Kilde: Politikken.dk