Forside » Nyheder » Udviklingsbistanden nærmer sig laveste niveau i 40 år

Udviklingsbistanden nærmer sig laveste niveau i 40 år

Det er flere årtier siden, det danske bidrag til verdens fattigste og mest skrøbelige stater har været så lavt. Støttepartier vil have flere penge på bordet. Det må komme an på forhandlinger, lyder det fra minister.

Igen i 2018 faldt niveauet for den danske ulandshjælp.

Vi skal næsten 40 år tilbage, til 1979, for at finde et år, hvor Danmark gav en lavere en del af vores samlede velstand til humanitære kriser og fattigdomsbekæmpelse.

Det danske bidrag ligger i 2018 på 0,719 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). For bare fire år siden, i 2015, lå niveauet på cirka 0,85 procent, indtil den nyvalgte borgerlige regering trådte hårdt på bremsen og skar milliarder af udviklingsbistanden.

Dermed er Danmark ikke langt fra at nå den tidligere regerings målsætning om at ramme 0,7 procent af BNI hvert år.

Derfor er det heller ikke overraskende, at det danske niveau næsten er nede på 0,7 procent af BNI, lyder det fra Lars Engberg-Pedersen, der er seniorforsker i udvikling ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

“Det er markant, set i forhold til at vi tidligere har ligget oppe på 1 procent, samtidig med at vi dengang langt fra var så rige, per indbygger, som vi er i dag. Tilbage i 1990’erne havde vi meget højere ambitioner,” siger Lars Engberg-Pedersen.

Netop 0,7 procent af et lands bruttonationalindkomst er det minimumsniveau, som medlemmerne af OECD er blevet enige om, at man bør give årligt til verdens fattigste lande.

ALT og EL: Bistanden skal stige
Hvis ikke man finder nye penge ud over de 0,7 procent af BNI på næste års finanslov, vil ulandsbistanden fortsætte sit fald, til den rammer 0,7 procent.

I dag kan man nemlig indberette mere end 0,7 procent af BNI, fordi ulandsbevillinger, der er op til fem-seks år gamle, først bliver udmøntet nu til konkrete projekter og dermed først nu tæller med i indberetningen til OECD.

Både regeringens støttepartier og Alternativet mener, at den danske udviklingsbistand på sigt skal op på 1 procent af BNI, og flere af partierne lægger op til, at der allerede ved dette års finanslov skal ske en stigning.

“Det er vigtigt, vi får vendt den udvikling, hvor den hele tiden falder,” lyder det fra Alternativets ordfører, Rasmus Nordqvist.

Hos Enhedslisten forklarer udviklingsordfører Christian Juhl, at det er hans klare forventning, at udviklingsbistanden skal stige, når finanslovsforhandlingerne er afsluttet.

“Vi skal samtidig have en plan for, hvordan vi får den til at stige til en procent af BNI. Jeg tør ikke sige, hvor langt vi kommer med procenterne til finansloven, men retningen skal være rigtig,” siger han.

SF og R: På lang sigt skal vi ramme en procent
Hos SF understreger Halime Oguz, der er partiets nyudnævnte udviklingsordfører, at det for SF først og fremmest er vigtigt, hvordan bistanden bliver brugt.

“Man kan bruge nok så mange penge på udviklingsbistand, men hvis ikke pengene bruges rigtigt, er det lige meget. Når det er sagt, er vores politik klar. Vi vil gerne bruge yderligere 300 millioner kroner om året på udviklings- og klimabistand,” siger hun.

Også Radikale mener, at der skal afsættes mere til udviklingsbistanden, og at den i hvert fald ikke må blive lavere.

“Vi har ikke noget fast tal på det, men bistanden må ikke falde mere,” lyder det fra udviklingsordfører Anne Sophie Callesen, som efterfølgende uddyber på SMS:

“Vores grundlæggende forventning til dette års finanslov er, at bistanden ikke må falde i kroner og ører – og at klimabistanden skal være additionelle midler. Vi vil kæmpe for hver en krone, men ved også, at det bliver svære forhandlinger. Og fremadrettet skal vi længere op – også i procent.”

Regeringen vil fastholde nuværende sats
Spørger man udviklingsminister Rasmus Prehn (S) er en stigning af udviklingsbistanden ikke det, der ligger først for. Det er på trods af, at partiet selv har talt om en Marshall-hjælp til Afrika, mere hjælp til nærområderne og en indførsel af klimabistand. Han mener godt, at Danmark kan stolt af sit bidrag.

Ifølge Udenrigsministeriets seneste tal gav Danmark i 2018 16.329 milliarder kroner til udviklingsbistand.

“Det er regeringens ambition at fastholde de 0,7 procent. Der er fem lande, som lever op til FN’s målsætning om at give 0,7 procent af BNI, og vi vil blive i den superliga. Vi synes, det er stærk målsætning,” siger han til Altinget.

Men er det tilfredsstillende, at vi nærmer os det laveste niveau er BNI i 40 år?

“Man kan gøre det op på mange måder. Procentmæssigt har vi ligget højere, men vi har et stærkt BNI, og hvis man ser på, hvad der konkret går til udviklingsarbejde, ligger vi rigtig højt.”

Mange politiske bolde i luften
Rasmus Prehn vil dog ikke afvise, at der i fremtiden kan sættes mere af til udviklingsbistand.

Men det er ikke sikkert, at det bliver på den næste finanslov. Eller finansloven efter den.

“Jeg har det som ambition, at vi skal have styrket vores indsats på det her område. Jeg tror på, at det er vigtigt, at jeg bidrager til at folkeliggøre opbakningen til udviklingsarbejdet ved at få flere til at tage aktiv del i det og bakke det op. Når vi har den folkelige opbakning, vil det være nemmere at få et politisk flertal til at bakke op om eventuelt at øge Danmarks engagement. Men jeg tager udgangspunkt i, at vi sagtens kan være stolte af det niveau, vi har.”

Jeg har talt med jeres støttepartier og Alternativet. De siger sammen, at de gerne ser bistanden stige. Så det er vel bare Socialdemokratiet, der mangler at sige god for det, før det politiske flertal er der?

“Jeg tænker, at det er værd at have for øje, at der kan være en forskel på den politiske retorik, og hvad partierne rent faktisk melder ind i de konkrete forhandlinger, når vi skal have råd til minimumsnormeringer, styrke sundhedssektoren og sænke tilbagetrækningsalderen. Der er mange bolde i luften. Set i det lys kan det blive svært at øge procentsatsen ved første finanslov. Men det må komme an på forhandlingerne.”

Danmark har tidligere givet 1 procent. Dengang var BNI’en lavere, og dermed var landet fattigere. Er det ikke bemærkelsesværdigt, at selvom vi er blevet rigere, er vores ambitioner blevet mindre?

“Vi skal se det i relation til, at der er fem lande i verden, der ligger på det her niveau. Når det så er sagt, skal vi have en diskussion i Danmark om vores aktivitet i resten af verden. Jeg har gjort det til min store opgave som minister at være solidaritetsminister og skabe en større folkelig forankring og begejstring omkring det her. Det gør jeg, fordi jeg gerne ser, at vi yder mere om fem, ti år.”

Når du siger, at det kan være et langsigtet mål at komme højere op, kræver det så ikke, at man allerede fra starten siger, at vi skal øge bistanden, så den ikke falder yderligere?

“Vi synes, det er rigtig flot, at vi lever op til FN’s målsætning.”

 

Kilde: Altinget.dk