Forside » Nyheder » Glem ikke verdens svageste på de bonede FN-gulve

Glem ikke verdens svageste på de bonede FN-gulve

DEBAT: Da 193 lande enstemmigt vedtog de bæredygtige verdensmål, blev løftet om ikke at “efterlade nogen” fremhævet. Men i dag bliver flygtninge, internt fordrevne og migranter overset, skriver Rikke Friis, Dansk Flygtningehjælp.

Af Rikke Friis
International Direktør, Dansk Flygtningehjælp

Tirsdag 24. september begynder Verdensmål-topmødet ved FN’s generalforsamling i New York.

Verdensmålene er allerede en stor succes for politikere, virksomheder og organisationer. Efterhånden findes der ikke en kommune eller virksomhed, der ikke har en SDG-strategi – og det er en god ting!

Verdensmålene spiller en vigtig rolle i at bringe mennesker og samfund ud af fattigdom og sikre deres rettigheder.

Der er desværre længere mellem succeserne, når det gælder verdens fordrevne og mennesker, der lever i konfliktramte samfund.

For os, der hver dag arbejder direkte med at opfylde verdensmålene i verdens brændpunkter, er topmødet for Dansk Flygtningehjælp derfor en oplagt anledning til at minde deltagerne på de bonede gulve – herunder de danske regeringsrepræsentanter, der på prisværdig vis har taget verdensmålene til sig – om, at hvis vi skal opfylde dem, skal vi have de fordrevne med.

Det internationale samfund skal vurderes på evnen til at gøre en forskel for dem, der er længst bagud.

Udvikling i strid med verdensmålene
Størstedelen af de mennesker, der befinder sig længst fra at nå FN’s verdensmål, bor i konfliktområder og skrøbelige stater.

Det er mennesker på flugt eller i humanitære kriser, der har dårligst adgang til at opnå rettigheder og basale behov som sundhed, uddannelse og rent vand. Det er dem, og særligt kvinder og børn, der oftest udsættes for overgreb og vold. De konfliktramte og skrøbelige stater er ofte de samme lande, der huser flest flygtninge og fordrevne. Langt de fleste i Afrika.

I disse lande sulter flere og flere, antallet af mennesker, der lever i slum vokser, og børnedødeligheden stiger. Afstanden mellem dem, der lever i skrøbelige stater og resten af verden vokser – i direkte modstrid mod verdensmålenes ånd.

Med andre ord, er det fordrevne og fordrivelsesramte samfund, der er længst fra at nå FN’s verdensmål og i fare for at blive glemt.

Da 193 lande enstemmigt vedtog de bæredygtige udviklingsmål i 2015, blev løftet om ikke at “efterlade nogen” fremhævet. Flygtninge, internt fordrevne og migranter er nævnt som sårbare grupper, der har behov for bæredygtig udvikling. Men i dag bliver de overset i lokale, nationale og globale udviklingsplaner.

Flygtninge og fordrevne bør inddrages, hvis det globale samfund vil gøre alvor af at levere på det universelle løfte. Ellers bliver det bare tomme ord og farvestrålende nåle i skjorten.

Lev op til forpligtelserne
Vi opfordrer derfor verdens regeringer – og ikke mindst den danske – til at sikre, at flygtninge og fordrevne ikke bliver efterladt på perronen.

Desværre har de sjældent en stemme, og de bliver ikke tilbudt en plads i plenarsalen i FN’s hovedkvarter i New York

Når den runde verdensmål-’pin’ bliver stukket i reverset af jakkesættene i New York, kunne det internationale samfund – med den danske regering i front – leve op til dets forpligtelser ved at sikre, at flygtninge og fordrevne i de allermest glemte konflikter, eksempelvis Nigeria, den Centralafrikanske Republik, Sydsudan og DR Congo, bliver inkluderet i planerne.

Kun på den måde, kan vi nå verdensmålene.

Kilde: Altinget.dk