Forside » Nyheder » Regeringen er på vej mod at sænke niveauet for ulandsbistanden

Regeringen er på vej mod at sænke niveauet for ulandsbistanden

Med regeringens finanslovsudspil vil niveauet for ulandsbistanden formentlig fortsætte sit fald de kommende år. Dybt utilfredsstillende, siger støtteparti.

Niveauet for det danske bidrag til verdens fattigste og mest skrøbelige stater bliver ved med at falde i det kommende år.

Sådan ser det i hvert fald ud, når man ser på, hvor meget regeringen regner med at bruge på udviklingsbistand.

0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI) har regeringen sat af.

Det danske bidrag lå i 2018 på godt 0,72 procent af BNI, og ved at afsætte 0,7 procent i 2020 vil den officielle ulandsbistand, der indberettes til OECD, således fortsætte sit fald mod 0,7 procent.

Og sådan skal det ikke være, lyder det fra flere af regeringens støttepartier.

“Det er dybt utilfredsstillende, hvis niveauet reelt falder under en socialdemokratisk ledet regering,” siger SF’s finansordfører, Lisbeth Bech Poulsen.

Tager det med til forhandlingsbordet
For fire år siden lå niveauet for den danske udviklingsbistand på cirka 0,85 procent, indtil den borgerlige regering bremsede op og skar milliarder af den. Hvis den nye regering fortsætter linjen, vil bistanden blive ved med at falde, til den rammer 0,7 procent.

I dag kan man nemlig indberette mere end 0,7 procent af BNI, fordi ulandsbevillinger, der er op til fem-seks år gamle, først bliver udmøntet til konkrete projekter senere og dermed først tæller med i indberetningen til OECD, når pengene reelt bliver brugt.

Hos SF går man til forhandlingerne med et krav om at stoppe faldet og altså afsætte mere end 0,7 procent af BNI til ulandsbistanden.

Enhedslisten vil også kæmpe for, at niveauet ikke fortsætter med at falde – og som minimum skal der være en plan for, hvordan og hvornår det skal stige igen.

“Da Thorning-regeringen stoppede, var bistanden på omkring 0,85 procent af BNI. Og vi har prøvet at minde Socialdemokratiet om, at målsætningen for den tidligere socialdemokratisk ledede regering var, at vi skulle helt op på 1 procent af BNI,” siger Christian Juhl, der er udviklingsordfører i Enhedslisten.

R: Kampen om klimabistand er første skridt
Radikale mener, at bistanden skal stige på sigt. Udviklingsordfører Anne Sophie Callesen er dog ikke sikker på, at den diskussion hører hjemme ved dette års finanslovsforhandlinger. Hun forklarer, at det først og fremmest er vigtigt at få styr på definitionen af udviklingsbistand. Og her står kampen om finansieringen af klimabistand helt central.

Det er nemlig ifølge Callesen selve forudsætningen for, at niveauet på sigt bliver hævet – og det skal hæves.

Regeringen har lagt op til, at klimabistanden skal øges, og at det skal finansieres ved hjælp af udlandsbistanden. Men det har alle støttepartier afvist.

“Det vigtigste er at få sat en prop i den udvikling, hvor vi bruger ulandsbistanden som et reservoir, man kan tappe af, hver gang man har noget andet, man vil finansiere. Ellers udhuler man udviklingsbistanden, og det bliver skruen uden ende, hvis ikke vi bliver enige med regeringen om, hvad definitionen på udviklingsbistand er,” siger hun og tilføjer:

“For det er fint, at vi prioriterer klimatiltag. Men det skal ikke gøre ved at tage penge fra verdens fattigste.”

Slaget om klimabistand er førsteprioritet
Hos SF er Lisbeth Bech Poulsen enig i, at finansieringen af klimabistand bliver det indledende slag i kampen for på sigt at få flere midler til udviklingsbistand.

“Det er vores førsteprioritet. Men vi vil også gerne bremse det procentvise fald i niveauet for bistanden, og det tager vi også med til bordet,” siger hun.

I Enhedslisten er spørgsmålet om nye penge til klimabistand også et vigtigt krav.

“Klimabistand skal være additionelle midler. Det skal vi have på plads. Og så skal vi gøre, hvad vi kan for at få udviklingsbistanden til at stige,” siger han.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra udviklingsminister Rasmus Prehn (S) inden denne artikels deadline. Ministeren har tidligere udtalt, at Danmark godt kan være stolt af sit bidrag, da 0,7 procent af BNI er den sats, man i FN er blevet enige om, at alle lande mindst skal give i ulandsbistand.

Han har også tidligere anerkendt, at der ikke er enighed om, hvordan man tolker begrebet “additionelle midler” i forbindelse med klimabistand, men at han og regeringen forstår det, som “at nye bidrag til klimaindsatser regnes som additionelt i forhold til tidligere års klimaindsatser”. Altså når BNI stiger, og der samlet er flere penge til udviklings- og klimabistand, er de penge altså nye, da de ikke var der sidste år.

Den definition har de tre støttepartier og Alternativet tidligere afvist.

Kilde: Altinget.dk