Forside > Nyheder > Flere søger gratis økonomi- og gældsrådgivning

Flere søger gratis økonomi- og gældsrådgivning

Et stigende antal borgere søger økonomisk rådgivning hos frivillige organisationer. Øget pres i gældsinddrivelsen og færre tabuer er en del af forklaringen.

Når stakken af uåbnede rudekuverter nærmer sig loftet, og overblikket over økonomien er gået totalt tabt, så er forgældede danskere blevet bedre til at opsøge hjælp.

Forbrugerrådets tilbud om økonomiske rådgivning fik sidste år en stigning i antallet af henvendelser på 67 procent på blot et år. Det er et rekordhøjt antal på næsten 5.000 gældsramte danskere, som i 2019 tog kontakt for at få støtte i dynen af ubetalte regninger. Tendensen bekræftes af andre frivillige gældsrådgivninger.

Den stigende efterspørgsel efter gældsrådgivning sker paradoksalt nok samtidig med, at antallet af borgere registreret som dårlige betalere i RKI er faldet for sjette år i træk. 1. januar var knap 200.000 borgere registeret som dårlige betalere svarende til godt fire procent af befolkningen. Samtidig har samfundsøkonomien de senere år oplevet en fremgang,

– De, som henvender sig til os, sidder ofte fast i en dyb økonomisk sump, som ikke er blevet bedre, selv om samfundet generelt oplever økonomisk fremgang. Der er fortsat en stor gruppe i Danmark, som virkelig har svært ved at få pengene til at slå til, udtaler Forbrugerrådet.

Forbrugerrådet peger på, at den klassiske bruger af rådgivningen er psykisk sårbare, udsatte familier, enlige mødre, ensomme ældre og unge.

– De har alle det til fælles, at de ikke har andre steder at søge hjælp eller rådgivning. Rådgiverne møder dem med ligeværd og nærvær i bestræbelserne på at få økonomien på rette spor. Otte ud af ti brugere vurderer, at de efter endt rådgivning har fået nemmere ved at overskue hverdagen.

Hos Dansk Folkehjælp genkender man udviklingen hos organisationens omkring 25 rådgivningssteder rundt i landet.

– Vi får vores brugere efter henvisning fra kommunerne. så det springer ikke på samme måde. Men vi oplever en generel stigende efterspørgsel efter vores gældsrådgivning og jule- og feriehjælp på omkring ti procent hvert eneste år, siger organisationens generalsekretær Klaus Nørlem.

– En tredjedel af vores brugere er kortvarigt fattige, borgere som er på overførelses indkomst i op til tre år. Men resten af de familier som Dansk Folkehjælp arbejder med er for flertallets vedkommende på overførelses indkomst i mere end tre år, størstedelen faktisk i mere end seks år. Når man skal leve på så smal en økonomi så længe, så bliver det hele tiden meget sværere, fordi alle ekstra ressourcer er opbrugt, siger han. Derfor ser vi ofte, at netop denne gruppe borgere vælger de stærkt dyre kvik-lån, når de ikke har andre udveje for at betale vand- og varmeregningerne eller dække helt almindelig forbrugsomkostninger. Problemet er blot, at de med optagelsen af et kvik-lån sætter sig i en endnu vanskeligere økonomisk situation, hvor det ofte for låntager bliver meget vanskeligt at afdrage gældende igen grundet tårnhøje renter.

Kilde: Ritzau

Raadgivning_2