Skip to content

Fantastisk at kunne hjælpe med at redde et liv

Som formand for Dansk Folkehjælp og for Dansk Førstehjælpsråd, har jeg tit glædet mig over succeshistorierne fra Danmark Redder Liv. Alle jer der smider hvad I har i hænderne når alarmen går – for at gøre en forskel. Hidtil har jeg selv kun oplevet at komme efter ambulancen, når min alarm gik. Lige indtil forleden dag!

Jeg sad og arbejdede hjemme, da alarmen lød. Jeg skyndte mig at acceptere den og kunne se, at det var lige i nærheden. Jeg ankom til stedet samtidig med en anden mand jeg kender perifert. Han spørger mig, om jeg også er førstehjælper og jeg siger ja.

Da vi kommer ind i huset ligger manden på sofaen. Vi får ham flyttet ned på gulvet og konstaterer, at der er hjertestop. Jeg får klargjort hjertestarteren, mens den anden førstehjælper begynder på hjerte-lunge-redning.

Hjertestarteren analyserer og afgiver et stød, og vi fortsætter med HLR. Imens dukker endnu en førstehjælper op som i første omgang tager sig af pårørende. Efter 2 minutter analyserer hjertestarteren igen. Denne gang siger den, at hjerterytmen er ændret og vil ikke afgive et stød, så vi fortsætter med hjerte-lunge-redning.

Nu kommer ambulancefolkene og akutlægen ind af døren. De beder os om at fortsætte, så det gør vi. Den næste halve time går med, at ambulancefolkene støder. Personen får puls – og får så hjertestop igen. Så vi giver alle sammen på skift hjertemassage og assisterer med at holde dropposer og alle mulige andre ting.

Efter en halv time er personen stabil, så vi hjælper med at få ham på båren og bære udstyr ud i ambulancen.

Da ambulancen kører derfra, giver vi hinanden hånden og siger tak for indsatsen. Tilbage på hjemmekontoret er det en smule besværligt at koncentrere sig om arbejdsopgaverne – lige indtil en pårørende senere samme dag ringer og fortæller, at manden nok skal klare den.

En historie, der kunne have endt tragisk, ender nu med, at en familiefar overlever – og endnu en succes kan skrives i kapitlet om Danmark Redder Liv.

Thomas E. Pedersen