Udviklingsministeren vil fokusere Danmarks bistand yderligere på Afrika

INTERVIEW: Danmark skal sætte endnu stærkere ind i Afrika og fokusere indsatserne på danske styrker som vind, vand, uddannelse og demokrati. Pengene skal findes i Asien, siger udviklingsminister Rasmus Prehn, der samtidig slår fast, at bistanden falder næste år.

Udviklingssamarbejdet skal styrkes yderligere i Afrika.

Derfor bliver der, når regeringen til efteråret løfter sløret for sine udviklingspolitiske prioriteter for det kommende år med finanslovsforslaget for 2021, lagt op til en fokusering af Danmarks udviklingsindsats.

Det fortæller Rasmus Prehn (S) i et interview med Altinget, i anledning af at det lørdag er et år siden, at han med Mette Frederiksens velsignelse for første gang kunne kalde sig for udviklingsminister.

“I stedet for, at man i sin iver efter at hjælpe så meget som muligt prøver at være tilstede så mange steder som overhovedet muligt, og så ikke kan lægge den tilstrækkelige tyngde i det, så tror jeg, at der kan være noget fornuftigt i, at vi – og det var vi allerede i gang med ved sidste finanslov, og vi følger op i den næste – fokuserer vores områder noget mere,” siger han.

Betyder det, at du vil have en smallere portefølje?

“Det er det, vi skal have diskuteret bredt i ordførerkredsen. Vi skal have en ny strategi ved udgangen af 2021. Jeg kan bare fornemme, at der, hvor vi for alvor gør en forskel, er der, hvor vi lægger noget tyngde og nogle kræfter i,” siger han.

Skal der både fokuseres geografisk og tematisk?

”Det er en diskussion, vi skal have i forbindelse med strategien. Vi har fra regeringens side klart sagt, at vi gerne vil have et klart Afrika-fokus, så jeg ser for mig, at vi kommer til at opprioritere Afrika og måske være mindre til stede andre steder.”

Vind, vand, uddannelse og demokrati
Det første år som udviklingsminister har givet Rasmus Prehn (S) en fornemmelse af, at Danmarks bistandsarbejde er mere  effektivt inden for en række bestemte sektorer end andre.

Derfor vil han sætte særligt hårdt ind her i håbet om at kunne inspirere omverdenen gennem succesfulde danske “pionérprojekter” i ulandene.

“Jeg er efter et år nok der, hvor jeg har været rundt i verden og set, at der, hvor Danmark for alvor kan gøre en forskel, er, når vi tager noget af det, som vi er bedst til i Danmark – det kan være inden for vand, vindenergi, uddannelse, demokrati og menneskerettigheder eller organisering – og prøver at passe det ind i en kontekst af den lokale kultur og får dem til at bruge det til at videreudvikle deres samfund,” siger Rasmus Prehn og fortsætter:

”Det betyder også, at hvis vi kan lave nogle pionérprojekter, hvor vi går all in, så tror jeg, at vi kan lave noget, der er så inspirerende, at vi kan inspirere nogen til at gøre det samme.”

Vil skære i Asien
Når det skal være muligt at styrke engagementet i Afrika, skal det dels ske gennem et tættere samarbejde med erhvervslivet og civilsamfundet og dels ved at skære i andre indsatser, forklarer ministeren.

”Jeg kan godt forestille mig, at der er nogle prioriteter i de kommende budgetår, hvor vi skruer lidt ned for nogle af de ting, vi har i asiatiske lande for at kunne lægge nogle flere ting i Afrika.”

Nogle steder bør udviklingsindsatsen ligefrem skæres helt ind til benet, så det kun er den humanitære indsats, der står tilbage, mener ministeren.

”Vi skal have nogle grundlæggende drøftelser af, om der er noget, som vi måske kan køre ned på et lidt lavere niveau, eller hvor vi måske kun skal være til stede rent humanitært og så lægge nogle tyngder i de steder, hvor vi skaber udvikling,” siger Rasmus Prehn:

”Det er i Afrika. Det er vores nabokontinent, og hvis vi gerne vil gøre en forskel, så er vi også nødt til at lægge så mange kræfter, at vi kan lead by example. Men jeg er ikke der, hvor jeg kan sige, at der er det og det og det land, hvor vi trækker os ud,” siger han.

Rammen er 0,7 procent
Det bliver indiskutabelt nødvendigt at ”skrue lidt ned” andre steder, hvis ambitionen om at gå all in på pionérprojekter i Afrika skal kunne lade sig gøre.

Rasmus Prehn og hans regering vil nemlig helst ikke hæve bistanden ud over det nuværende mål om at ramme 0,7 procent af bruttonationalindkomsten.

”Det er ikke regeringens politik. Jeg kommer ikke til at slå mig på brystkassen og sige, at vi skal bruge mere på udviklingsbistand,” siger han.

Forventer du, at bistanden stadig udgør 0,7 procent af BNI, når regeringsperioden er slut?

“Det afhænger af, hvordan tingene udvikler sig. Men vi kommer ikke under 0,7. Det har vi aftalt med FN, og det overholder vi. Så kan jeg notere mig, at der er nogle forskellige partier med ønsker om noget mere. Jeg kan da også sagtens se behovet og ønske mig noget mere. Men det er bare ikke der, hvor vi er nu.”

Lavere bistand næste år
Dermed er der udsigt til, at det samlede beløb til udviklingsbistand reelt falder næste år, fordi bistanden udregnes som en fast procentdel af størrelsen på Danmarks bruttonationalindkomst.

Den er skrumpet på grund af coronakrisen, og det får betydning for bistanden, erkender Prehn.

“I forbindelse med at vi laver finanslov, vil du kunne se, at der i kroner og ører bliver et mindre beløb,” siger han.

Gør det det ikke sværere at lave de her mere langsigtede investeringer, som du taler om, når pengekassen svinder ind, samtidig med at det akutte behov stiger?

”Det gør da ondt helt ind i marv og ben, når der bliver mindre at bruge af. Men hvis vi alene tror, at kvaliteten af udviklingsbistanden handler om, hvor mange penge, der går fra os til dem, så har vi spillet fallit. Det burde handle om, hvor meget udvikling vi er i stand til at generere,” siger han.

Ifølge Rasmus Prehn kan blandt andet flere synergier i udviklingssamarbejdet gøre det op for et svindende beløb i kroner og ører.

”Vi har været for dårlige til at identificere problemer, som vi kan bruge til at løse hinanden med. Der har været for meget silotænkning. Der er områder, hvor vi for den samme krone kan løse mere end et problem,” siger han.

Mulig gentagelse af klimaslagsmål forude
I forbindelse med sidste års finanslovsforhandlinger var samtlige støttepartier noget fortørnede over, at regeringen lagde op til at hæve klimabistanden inden for den eksisterende ramme for udviklingsbistand.

Derfor er Rasmus Prehn også forberedt på, at han med sit ønske om at bruge flere penge på ting som vand og vindenergi nok står over endnu en kamp med støttepartierne, når forhandlingerne om næste års finanslov igen går i gang til efteråret.

”Jeg ved, at der er en interesse hos de røde støttepartier i, at vi generelt set er stærkere til stede og øger vores budgetter. Der siger jeg så, at vi godt kan være det nuværende niveau bekendt. Men kan jeg forstå deres ønske? Ja, det kan jeg da, og jeg er glad for, at der er nogen, der presser på,” siger han og fortsætter:

”Det tror jeg også, at de kommer til at gøre igen. Men min opgave som minister er at få pengene til at passe og at administrere det, vi har.”

Solidaritetsministerens eftermæle
Allerede kort efter, at Rasmus Prehn for lige omkring et år siden rykkede ind på sit nye kontor på Asiatisk Plads, gav han sig selv den uofficielle ministertitel ”solidaritetsminister”.

Og da Altinget mod slutningen af dette et-års-jubilæums-interview spørger Rasmus Prehn, hvordan han håber, at han vil blive husket for sin tid i Udenrigsministeriet, er det igen den betegnelse, han trækker frem som sit foretrukne varemærke.

Men hvilke resultater skal så sikre, at titlen bliver dækkende?

”Når jeg er færdig som minister, vil jeg gerne have sikret vand og strøm til flere afrikanere, at flere afrikanere har fået en faglig uddannelse, og at flere får et job, hvor de kan brødføde sig selv. Det er de ting, jeg gerne vil huskes for. Der skal være kommet flere solcelleanlæg, flere vindmøller, flere vandpumper, og det skal bruges til at sikre folk en mere selvstændig økonomi.”

Tror du, at man realistisk vil se tilbage på dig som solidaritetsminister, efter en periode hvor bistandsandelen har været historisk lav, mens millioner af mennesker samtidig kastes ud i fattigdom på grund af coronakrisen?

”Det er jeg helt overbevist om. Jeg nægter, at solidariteten kun måles på beløbet. Det handler om, at vi skal løfte i flok. Det handler om, at man arbejder på en måde, hvor man også hjælper dem, man hjælper, til at hjælpe sig selv. Det er vi i fuld gang med.”

Kilde: Altinget.dk

uganda_uddeling af madvarer