Forside > Nyheder > DAART bygger ny gymnasieskole i Faryab provinsen i Afghanistan

DAART bygger ny gymnasieskole i Faryab provinsen i Afghanistan

Den 23. august afholdte det norske Udenrigsministerium sammen med DAARTT (Danish Assistance to Afghan Rehabilitation and Technical Training) en overdragelsesceremoni af Nazir Abad skolen til lokalsamfundet og regeringen i Maymaneh i Faryab provinsen i Afghanistan.

Skolen er bygget af DAART, og har en kapacitet på 1.152 elever, hvor eleverne bliver inddelt i to skiftehold. Dette skal være med til at forbedre undervisningen og forholdene for piger og drenge på skolen. Tidligere har det højeste klassetrin været 9.klasse, men på den nye skole får eleverne mulighed for at gå i skole indtil 12. klasse, hvilket svarer til en gymnasieuddannelse.

Tidligere har en fjerdedel af pigerne, der gik ud af niende klasse, ikke søgt videre mod gymnasiet, fordi deres familier syntes at afstanden til nærmeste gymnasie var for lang. Dette problem er løst med den nye skole, og de unge elever opfordres til at forsætte studierne efter afslutningen på niende klasse. På nuværende tidspunkt er der i øjeblikket 813 piger og 556 drenge tilmeldt Nazir Abad skolen. Med de nye lokaler, faciliteter og udvidelsen til gymnasiet, så vil antallet af klasser og elever stige, hvilket vil øge uddannelseskvaliteten.

Noget der bragte smil på læben for guvernøren i Faryab Dr. Naqibullah Faiq, var at se alle tilbage på skolen efter Corona-krisen og takkede blandt andet det norske udenrigsministerium samt DAARTT for at opføre skoler af god kvalitet i Faryab.

Den nye Nazir Abad bygning er en del af de tre skoler, der vil blive afsluttet i år i Faryab provinsen af DAARTT. Alle de nye skoler er designet og bygget efter nyeste teknologi; de er opført, så de giver et godt og moderne læringsmiljø efter afghanske standarder. De bidrager desuden til elevernes sikkerhed ved at være omgivet af en beskyttende mur og er udstyret med de nødvendige bygningsfaciliteter til skolernes vagter. Alle elever er sikret adgang til toiletter og rent drikkevand. Skolerne er finansieret af det norske Udenrigsministerium.

 

Afghanistan