Forside > Nyheder > Brancheforening: Sæt halvanden milliard af til frivilligt socialt arbejde

Brancheforening: Sæt halvanden milliard af til frivilligt socialt arbejde

Frivilligt arbejde med fattige børn, hjemløse, mennesker med handicap og andre udsatte bør sikres fast finansiering, mener brancheforening. Frivilligt arbejde med fattige børn, hjemløse, mennesker med handicap og andre udsatte bør sikres fast finansiering, mener brancheforening. 

Frivilllige tilbud til fattige børn, hjemløse og syge danskere er i fare for at lukke. Det er konsekvensen, hvis ikke politikerne finder en stabil finansiering af det frivillige arbejde på social- og sundhedsområdet, lyder det fra Civilsamfundets Brancheforening.

I et nyt udspil lægger brancheforeningen op til, at politikerne øremærker mindst 1,5 milliarder kroner årligt til de frivillige sociale organisationer, hvis økonomi har været vakkelvorn, siden politikerne for to år siden nedlagde satspuljen.

”Der er nogle mennesker, som har brug for et tilbud. Og de tilbud er i fare, fordi politikerne lukkede satspuljen uden at sætte noget andet i stedet. Vi elskede ikke satspuljen, men den var der dog,” siger formanden for foreningen, Per Fruerled.

1,5 milliarder er et minimum
De 1,5 milliarder kroner i udspillet er et minimumsbeløb, hvis det frivillige sociale arbejde skal være holdbart i længden, understreger brancheforeningen. Og beløbet kunne sagtens være højere. Det afhænger af, hvordan politikerne ønsker at tænke civilsamfundet ind i velfærdsindsatserne.

”Det kan også være mere. Det handler i virkeligheden om, hvor meget man ønsker at lægge ud til civilsamfundet,” siger Per Fruerled og fortsætter:

”Vi ser gerne en politisk tilkendegivelse om, at civilsamfundets indsats er vigtig og kan tænkes ind på alle de områder, hvor den er relevant.”

Pengene er der allerede
Halvanden milliard kan lyde af meget, men pengene er der i forvejen, mener han.

Dels er der knap 400 millioner kroner, der i forvejen udbetales i driftsstøtte, og dels ligger der penge fra ophørte projekter i den såkaldte reservepulje.

Sidst, men ikke mindst forventer Civilsamfundets Brancheforening, at en grundig gennemgang af projekter, der er blevet lukket ned uden at have brugt hele sin finansiering, vil kunne tilvejebringe adskillige hundrede millioner. Da man senest lavede sådan en øvelse i 2014, fandt man 1,6 milliarder kroner fra projekter, der ikke var aktive, pointerer brancheforeningen.

”Et kvalificeret bud er, at pengene til vores model allerede er der, hvis man får ryddet op i den gamle satspulje og set på de eksisterende bevillinger. Hvis det så viser sig, at der mangler penge, når man har det fulde overblik, kan man tale om at tilføre yderligere midler,” siger han.

En model med tre ben
Udspillet fra Civilsamfundets Brancheforening opererer med en model, hvor støtten til civilsamfundet er delt op i tre puljer: En milliard kroner årligt skal gå til grundfinansiering til organisationerne, 300 millioner kroner til udvikling af nye indsatser og 200 millioner kroner til partnerskaber.

Den store nyskabelse i modellen er grundfinansieringen, som skal give de frivillige organisationer ro på sættet. Den årlige milliard skal give foreningerne et stabilt grundlag for deres arbejde, så de ikke skal basere deres aktiviteter på en konstant jagt efter projektmidler.

”Grundfinansieringen skulle gerne sikre stabiliteten og give organisationerne fundamentet for at være agile og lave indsatser på de steder, hvor behovet er uden hele tiden at skulle tænke i projekter, der åbner og lukker,” siger Per Fruerled.

Udviklingsmidlerne skal ifølge forslaget gå til nye indsatser, der mere systematisk end tidligere prøves af og evalueres og – hvis de virker – opskaleres og forankres.

”Det vil være der, hvor mange mindre organisationer kan gøre noget for en gruppe mennesker. Og så er det der, hvor civilsamfundets kreativitet blomstrer,” siger Per Fruerled.

De sidste 200 millioner kroner skal gå partnerskaber, som er politisk udvalgte indsatsområder, en række organisationer kan byde ind på at løse. Herefter indgås der længerevarende partnerskaber af minimum fire års varighed med udvalgte organisationer, som skal måles på, om de leverer.

Hellere en god end en hurtig model
Der er gået to år, siden satspuljen blev nedlagt. Men selvom brancheforeningen mener, det er på høje tid at finde en langtidsholdbar model for økonomien på det frivillige sociale område, er det vigtigere, at løsningen bliver god, end at den kommer hurtigt, understreger Per Fruerled.

”Vi vil hellere have en ordentlig, gennemarbejdet model, som der er bred politisk enighed om, end vi vil have en hurtig model,” siger han.

Derfor lægger brancheforeningen op til, at den kommende finanslov skal indeholde en forpligtende formulering om, at der skal indgås en politisk aftale efter nytår. Aftalen bør have en indfasningstid på tre år, så det er muligt for foreningerne at indrette sig på den nye virkelighed, pointerer Per Fruerled.

”Det virkelig vigtige er at sætte et forpligtende mål om i starten af 2021 at finde en model med inddragelse af civilsamfundet,” siger Per Fruerled og tilføjer: ”Vi får de samme økonomiske problemer på området næste år og næste år igen, hvis ikke vi får fundet en model. Politikerne må forstå, at det her er en bunden opgave, der bare skal løses.”

Kilde: Altinget.dk

Feriehjælp