Forside > Nyheder > EU-aftale på plads

EU-aftale på plads

I december 2020 blev en ny partnerskabsaftale mellem EU og 79 lande fra Afrika, Vestindien og Stillehavet omfatter 1,5 milliarder mennesker fordelt på fire kontinenter. Aftalen vil sikre “et hidtil uset regionalt fokus”, lyder det fra EU-Kommissionen.

I noget nær sidste øjeblik lykkedes det EU og 79 udviklingslande fra Afrika, Vestindien og Stillehavet at blive enige om en ny partnerskabsaftale.

Aftalen skal, når den er endeligt godkendt af parterne, afløse den såkaldte Cotonou-aftale og gælde de næste 20 år.

Cotonou-aftalen trådte i kraft i år 2000 og var allerede blevet forlænget én gang frem til 31. december 2020, fordi forhandlingerne trak ud.

Partnerskabet har dog eksisteret i længere tid – siden 1975. Det er en af de ældste og mest omfattende rammer for samarbejde mellem EU og tredjelande. Og det dækker i dag over 1,5 milliarder indbyggere fordelt over fire kontinenter.

Med den nye aftale vil EU og de 79 partnerlande være bedre i stand til at imødegå globale udfordringer som coronapandemien, klimaforandringer og migration, skriver EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

“Dagens aftale markerer et skridt i retningen af en ny æra for EU, Afrika, Vestindien og Stillehavet. Indbyggerne i de fire områder vil nyde godt af den ambitiøse aftale, som vil gøre det muligt for os at håndtere de nye virkeligheder og udfordringer fra globale aktører bedre,” siger kommissær Urpilainen i pressemeddelelsen.

“Et hidtil uset regionalt fokus”
Den nye aftale, der nu er enighed om, bygger på et fælles fundament, der er udgangspunktet for seks strategiske prioriteter, som begge parter vil arbejde med:

  • Menneskerettigheder, demokrati og governance.
  • Fred og sikkerhed.
  • Menneskelig og social udvikling.
  • Bæredygtigt miljø og klimaforandringer.
  • Inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst og udvikling.
  • Migration og bevægelighed.

Fundamentet kombineres med tre handlingsorienterede protokoller for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet. Hver protokol fokuserer på det bestemte områdes behov. Hver region skal styre forholdet til EU og de to andre regioner, og ifølge parterne bag vil det betyde et “hidtil uset regionalt fokus”.

Kræver endelig godkendelse
Professor Robert Dussey, der er Togos udenrigsminister samt chefforhandler på vegne af de 79 udviklingslande, glæder sig også over aftalen.

“Den politiske aftale, som der er indgået efter lange og intense forhandlinger, baner vejen for et moderne og mere dedikeret partnerskab på nationalt, regionalt og internationalt niveau,” siger han i pressemeddelelsen.

Inden den nye aftale kan træde endeligt i kraft, skal den dog godkendes, underskrives og ratificeres af parterne.

I EU kræver det, at medlemslandene og Europa-Parlamentet bakker op. Derfor foreslår parterne, at Cotonou-aftalen bliver forlænget endnu engang til november 2021. Og noget tyder på, at parterne får brug for den tid. Allerede onsdag var der nemlig en klar advarsel fra EU-Parlamentet.

Afsenderne var to europaparlamentarikere: Tomas Tobé (EPP), der er formand for Udviklingsudvalget, og Carlos Zorrinho (S&D), der er formand for Delegationen til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU.

De afviste, at de europæiske folkevalgte vil støtte en ny aftale, hvis den ikke indeholder mere demokratisk kontrol.

Kilde: Altinget.dk

Håndtryk 1800 x 1300 px.